Vi har en stærk forsvarsvilje
Tidligere formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen (S) overtager formandsposten i InterForce. Det sker i en tid, hvor både Forsvaret og Reservestyrken vil spille en vigtigere rolle.
Det er en lettere tid for Henrik Dam Kristensen. Efter intet mindre end 32 år i Folketinget, adskillige år som minister og godt tre år som Folketingets formand er det en mand med lidt mere plads i kalenderen, vi møder i centrum af København – et godt stykke vej fra Christiansborgs lange gange.
Men tidsånden er ikke nødvendigvis lettere. En alvor har lagt sig over Europa efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Derudover er forsvaret kommet på dagsordenen med en tyngde, vi ikke har set i generationer. Alvoren har rodfæstet sig i befolkningen i form af en forsvarsvilje og en politisk vilje til at prioritere forsvaret.
”Som mange andre var jeg til et arrangement den 4. maj, og jeg tror ikke, at jeg før har set så mange mennesker til den type arrangementer. I hvert fald ikke de sidste mange år. Jeg er ikke i tvivl om, at danskerne – og resten af den vestlige verden – er klar over, at der er nogle prioriteter, som ser anderledes ud i dag, end for blot få år siden,” indleder Henrik Dam Kristensen.
Kampen om sandheden
Med en fortid som forsvarsordfører i Socialdemokratiet så Henrik Dam Kristensen det som oplagt at ”bytte plads” med Søren Gade (V), der er den afgående formand for InterForce – og ny formand for Folketinget. Alvoren handler ikke blot om, at der er krig i Europa. Alvoren understreges også af måden, der er krig på.
”Vi har en gammeldags krig i Ukraine. Men vi har også en krig, der handler om kampen om sandheden. Misinformation og fake news er blevet en del af hverdagen, som bl.a. DR har afsløret. Cyberangreb er også blevet en del af krigen. Vi har en ny virkelighed, hvor en fjende kan lægge sundhedsvæsnet eller elnettet ned,” siger Henrik Dam Kristensen, der tilføjer, at den nye virkelighed stiller krav til en stærk folkelig opbakning.
”Det betyder, at der skal være tilstrækkeligt mange, som vil arbejde inden for forsvaret. Og at der skal være en folkelig opbakning og forståelse for, at vi investerer i forsvaret. Men det er mit indtryk, når jeg taler med folk, at der er en forsvarsvilje. Der er en alvor i den danske befolkning om, at her er nogle vigtige beslutninger, som må tages,” siger Henrik Dam Kristensen.
Reservestyrken spiller en vigtig rolle
Ikke mindst Reservestyrken er vigtig for at løse opgaven med at skaffe hænder nok og med at agere ambassadører for forsvaret.
”Reservestyrken spiller en vigtig rolle i forhold til kapaciteten og de evner, forsvaret har til rådighed i afgørende situationer. Men Reservestyrken betyder også meget for forsvarsviljen. De mennesker, der er i reserven, synliggør det for befolkningen. Og ikke mindst Hjemmeværnet betyder meget for den folkelige forankring. Hjemmeværnet er synlige i en masse situationer i fredstid,” siger Henrik Dam.
Ligesom der er en forsvarsvilje i befolkningen, er det vigtigt at have erhvervslivet med i samtalen.
”Det, som gennemsyrer de udfordringer, vi står overfor, er, at det ikke kun er én brik, der skal falde på plads. Der er mange brikker, og en af dem er, at der skal være en dialog mellem forsvaret og virksomheder. Virksomhederne skal have forståelse for, at man har ansatte, der også gør en indsats i forsvaret. Det giver dem nogle kompetencer inden for ledelse og personlig udvikling, og det er klart mit indtryk, at virksomhederne forstår det,” siger Dam Kristensen, der understreger, at netop samtalen mellem erhvervslivet og forsvaret er vigtig.
”Vi skal skabe en forståelse, der går begge veje. Forsvaret skal selvfølgelig også forstå, hvilke udfordringer det kan skabe for virksomhederne. Men her i Grundtvigs fædreland har det jo aldrig været en dårlig ide at mødes og tage en dialog om det,” fortæller Henrik Dam Kristensen. Han skal videre til et andet møde i en af de bestyrelser, der bl.a. har været med til at fylde hullerne i kalenderen, efter at han er stoppet i Folketinget.
Ud over formandsjobbet i InterForce sidder han bl.a. Sydslesvigudvalget og bestyrelsen i Billund Kommunes Museer. Der er også blevet til foredrag i hele landet – og mere tid til barnebarnet.
”Man starter med at lede efter livet uden for Christiansborg, når man stopper efter 32 år. Det synes jeg, at jeg er ved at finde. Jeg har altid cyklet meget, men har aldrig haft tid til at træne på faste tidspunkter. Det har jeg nu, ” lyder det fra det tidligere postbud fra Vorbasse.
Henrik Dam: S har intet at undskylde
I dag er der bred enighed om Danmarks sikkerhedspolitik. Men sådan har det ikke altid været, og den dag i dag kan fodnotepolitikken i 1980erne give anledning til diskussion – ikke mindst om Socialdemokratiets rolle.
Henrik Dam har været i partiet gennem alle årene, og han understreger, at Socialdemokratiet altid har været et forsvarsvilligt og forsvarsvenligt parti.
”Socialdemokratiet har altid bakket op om forsvaret, og vi var drivkraft for, at vi i sin tid kom med i NATO. Fodnotepolitikken var en anden tid, og spillede en anden rolle. Det var også en tid med en vanvittig atomoprustning. I dag vil jeg da gerne anerkende Ronald Reagans indsats. Men jeg synes ikke, at man kan definere Socialdemokratiets forsvarsvilje gennem en fodnotepolitik, der handlede om en specifik del af oprustningen,” siger Henrik Dam Kristensen, der understreger, at han godt kan ”stå på mål for Socialdemokratiets forsvarsvilje gennem historien”.
Det gælder også forsvarspolitikken i 1990errne, hvor der blev høstet den såkaldte fredsdividende, og hvor der blev foretaget store nedskæringer i forsvaret.
”Det er nemt at være bagklog i politik. Vi oplevede jo, at Den Kolde Krig var slut. Og vi troede, at Østersøen skulle være ”fredens hav”. Det blev den ikke. Samtidig var der mange andre udgifter, der pressede sig på inden for velfærd, uddannelse osv. Forsvaret blev skåret helt ind til benene. Men nu synes jeg, at vi er gode til at genopbygge det.
Henrik Dam Kristensen var selv med til at forhandle forsvarsforliget for perioden 2018-2023 på plads.
Læs også: Vi lever i usikre tider