- By Simon Staffeldt Schou

Stor opbakning til InterForce blandt danske virksomheder

Danske virksomheder giver i langt højere grad end tidligere deres medarbejdere fri til at gøre tjeneste i uniform.

Det skriver Børsen i en større artikel.

Tallene taler for sig selv: Alene siden Ruslands invasion af Ukraine har over 1.000 virksomheder meldt sig ind i InterForce.

“En større og større andel af erhvervslivet ønsker at bakke op om national sikkerhed,” fortæller Thomas Elkjer Nissen, fagchef for forsvar og beredskab hos Dansk Erhverv, i artiklen.

På den måde støtter de Danmarks robusthed. Men virksomhederne får også noget igen:

“Virksomhederne har en række indirekte fordele ved at få en masse ledelseskompetence ind i deres virksomhed via reserveofficerer og befalingsmænd.”

Et stort tak til alle virksomheder, der er medlems- og støttevirksomheder hos InterForce.