RIBU Inventarsnedkeri A/S modtager anerkendelse fra InterForce
RIBU Inventarsnedkeri A/S har gennem en årrække været medlem af InterForce og jævnligt deltaget i de tilbudte arrangementer.
“Vi sætter stor pris på InterForce som organisation, og det arbejde der laves. Vi bør alle, store som små virksomheder, gøre hvad vi kan for fællesskabet og det danske samfund som helhed. Jeg har både ansatte og egen familie med tilknytning til Forsvaret og Hjemmeværnet, og jeg har stor respekt for det arbejde, de udfører for Danmarks frihed og demokrati,” udtaler direktør Martin Klein.
Fra InterForce lyder der tak for støtten til Reservestyrken, og det er netop derfor, at RIBU modtager InterForce-skjoldet.
God weekend ønskes derudover af InterForce Region Midtjylland til de lokale virksomheder samt til alle læsere fra InterForce-Sekretariatet.