-
Piihl og Søn ApS modtager InterForce Skjold
Tømrerfirmaet Piihl og Søn ApS ved Kolding fik overrakt InterForce-skjoldet som anerkendelse for støtten til det Danske Forsvar. Indehaveren Henrik Piihl, der er tredje generation ejer af firmaet, har også selv en datter, der netop lige har gennemført værnepligten ved Livgarden og nu overvejer en videre karriere i Forsvaret. Så vigtigheden af støtten til InterForce er helt inde på livet.
Skjoldet blev overrakt af InterForce ambassadør og Oberstløjtnant af Reserven, Jesper Bach Ladefoged.