Trusler og muligheder i en udfordret sikkerhedssituation

Danmarks sikkerhedssituation efter den russiske invasion af Ukraine var igen emnet for InterForce Region Hovedstadens årlige sikkerhedspolitiske temaaften. Et team af Forsvarsakademiets eksperter kunne bekræfte, at sidste års pessimistiske analyser desværre er blevet bekræftet. De kom derefter med deres bud på trusler, erfaringer og muligheder.

Af: Lars Kunov

Foto: Nicholas Just Villadsen og Lars Kunov

Næsten 100 deltagere fra erhvervslivet, organisationer, uddannelsesinstitutioner og Forsvaret var onsdag den 22. november samlet i Forsvarsakademiets auditorium til Sikkerhedspolitisk Temaaften. Et koncept, der blev startet i 2021 på initiativ af professionelt bestyrelsesmedlem Martin Bøge Mikkelsen, formand for InterForce Region Hovedstaden, samt oberst Peer Sander Rouff, den militære koordinator for InterForce Region Hovedstaden.

Oberst Peer Sander Rouff bød velkommen med en introduktion til den sikkerhedspolitiske situation og de igangværende forhandlinger om Forsvarets fremtid. Det stod klart, at Forsvaret står over for meget store opgaver i de kommende år. Der er derfor brug for, at de civile arbejdspladser og Forsvaret er gode til at dele medarbejdere. Det er kernen i InterForces mission.

Herefter introducerede institutchef Niels Bo Poulsen, Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, aftenens program.

Sidste års pessimistiske analyser blev desværre bekræftet. Den politiske og militære magt flytter gradvist med den økonomiske magt til Asien, og USA’s interesser går samme vej.

USA har i stigende grad fokus på Kina og ser ikke længere Rusland som en eksistentiel trussel. USA mener i stigende grad, at 500 mio. rige europæere bør kunne håndtere 140 mio. forarmede russere. Konsekvensen er, at EU kommer til at spille en større rolle.

Selv hvis Ukraine afgav 1/5 af deres territorie, er der ikke udsigt til en varig og stabil fred. Rusland har altid haft en stormagtstænkning. Derudover har de altid haft en opfattelse af, at Ukraine ikke er en selvstændig nation, men en del af det gamle Rusland.

Putin vil formentlig fortsætte som præsident længe og vil næppe blive afløst af en præsident med et andet grundsyn. Eliten i Rusland ser militær vold som et middel til at håndhæve Ruslands interessesfære. Rusland føler sig sårbar over for og truet af Vesten (NATO) på grund af NATO’s udvidelser, teknologiske overlegenhed og ikke mindst støtte til ’farvede revolutioner’.

Offensiven i Ukraine er ikke lykkedes. Rusland har et stærkt luftforsvar, hvilket vanskeliggør de forudsætningsskabende luftoperationer. Den russiske elektroniske krigsførelse generer Ukraines brug af præcisionsvåben og droner. Ruslands defensive værker, herunder massiv brug af landminer kombineret med droner til observation og artilleri til at nedkæmpe gennembrudsforsøg, har indtil videre umuliggjort manøvrekrigsførelse.

Med konflikten i Ukraine er EU’s mindset ændret, og effektiviteten i EU-systemet er markant øget. EU’s indre marked kan noget, og det er der også brug for, for at få gang i våbenindustrien.

EU skal ikke håndtere de konventionelle trusler, men har en afgørende opgave inden for hybridskrigen, håndtering af flygtninge og samfundssikkerhed. EU er i gang med at etablere en 5.000 mand stor hurtig reaktionsstyrke, som skal kunne løse stabiliseringsopgaver.

Det, der kendetegner udviklingen gennem de seneste krige, er overlappende domæner. Sø-, land- og luftkrig er ikke længere adskilte domæner. Samtidig kommer der nye til som fx rummet og cyberspace.

Det øger kompleksiteten og dermed kravene til både at råde over generalister med overblik og specialister med dyb viden. Grænsen mellem krig og fred er ikkeeksisterende, hvilket gør krisestyring meget vanskeligt, ikke mindst når aktørbegrebet stadig udvides. Militser og hackergrupper spiller en stadig større rolle. Urbaniseringen gør, at kamp i by bliver en bestanddel af de fleste operationer.

Vi vil fortsat se en udvikling af mange af de nye teknologier. Det handler fx om droner, nye materialer, sensorer og nye energikilder. Kunstig Intelligens (AI) vil blive anvendt i forbindelse med autonome luftforsvarssystemer, styring af logistik samt kommando og kontrol. Simulation og virtual reality vil spille en stigende rolle i træningen.

En meget vigtig pointe var, at vi skal have mindre fokus på teknologien og mere fokus på det, teknologien skal give os.

Efter oplæggene var der mulighed for spørgsmål til panelet. Afslutningsvis takkede oberst Peer Sander Rouff det meget kompetente panel fra Forsvarsakademiet. Aftenen sluttede med en let anretning.