-
Stutteri Vesterskov modtager InterForce Skjold
Indehaverne af Stutteri Vesterskov ved Jels i Sønderjylland fik overrakt InterForce skjoldet som anerkendelse for støtten til det Danske Forsvar. Indehaver Åse Callesen udtalte, at det oprindelig var hendes job som HR chef i en international virksomhed, der allerede var medlem af InterForce, der fik hende til at se værdien af at kunne udtrykke støtten til medarbejdere med tilknytningen til Forsvaret. Derfor meldte hun også sin egen lille virksomhed ind i InterForce, for at vise sin støtte bedst muligt.
Skjoldet blev overrakt i forbindelse med en kop kaffe i de skønne omgivelser i det fri på stutteriet af InterForce Ambassadør, Oberstløjtnant af Reserven Jesper Bach Ladefoged.