Skarp bevogtning med Hjemmeværnet
Hjemmeværnets frivillige soldater bevogter i stigende grad danske havneområder og flyvepladser, når NATO-partnere som USA og Storbritannien transporterer militært materiel til og fra Østeuropa.
“På den lange bane er der en økonomisk konsekvens for mig. Men ser man bort fra det, er det fantastisk, at jeg har mulighed for at være indsat i knap tre måneder for at støtte i forbindelse med Host Nation Support. Allerede da jeg blev ansat, gjorde jeg det klart, at Hjemmeværnet fylder meget hos mig, og at jeg ville komme til at bruge en del timer dér. Til denne opgave har jeg fået fri i 74 dage.”
Det fortæller den 38-årige assisterende lagerchef og kaptajn i Flyverhjemmeværnet Mikkel. Han har været indsat med Hjemmeværnet i forbindelse med en større værtsnations-opgave – kaldet Host Nation Support. Det er operationer, hvor NATO-allierede benytter Danmark som indskibnings-land for materiel, der skal sendes til Østeuropa eller baser i bl.a. Tyskland.
“Min direktør skulle lige tygge på at give mig fri med en reduceret løn i så lang en periode. Men han gav mig grønt lys. For han mener, at det giver god mening, at jeg får noget ledelseserfaring fra andre niveauer end dér, hvor jeg er vant til at bevæge mig. Der er heller ingen tvivl om, at jeg får kompetencer med mig tilbage, som jeg kan bruge i virksomheden. Man lærer ekstremt meget ledelsesmæssigt ved at være med på den her typer opgave,” siger Mikkel, der til daglig har ledelsesansvar for 74 medarbejdere i en større dansk fødevarevirksomhed. Under en større Host Nation Support-opgave i april 2023 var han stationeret på Esbjerg Lufthavn, hvor han var ansvarlig for Flyverhjemmeværnets logistik.
Antallet af Host Nation Support opgaver er steget markant de seneste år. Og situationen i Ukraine har betydet et øget fokus på netop den type operationer. Det er Forsvarskommandoens Operationsstab, der planlægger og koordinerer Host Nation Support opgaverne, HNS, med Danmarks NATO-allierede.
Det er primært i forhold til bevogtningen af de store mængder militært materiel, at der i stor stil bliver trukket på Hjemmeværnets frivillige soldater. Under HNS-opgaven i Esbjerg i udgangen af april var der et par håndfulde amerikanske helikoptere i lasten. Derfor havde Flyverhjemmeværnet en stor aktie i opgaven, hvor personel fra Marine- og Hærhjemmeværnet også var involveret.
Fastansatte, reserveofficerer og frivillige hjemmeværnssoldater
“Vi ser den her type opgave vokse. Det er planen, at vi også skal øve det mere. Bl.a. under en stor NATO-øvelse, Steadfast Defender, til næste år. Her der skal der indskibes NATO-materiel på flere danske faciliteter samtidig,” fortæller oberst Jens Riis-Vestergaard, som er chef for Logistikafdelingen i Forsvarskommandoens Operationsstab.
”Der bliver knald på,” tilføjer han. ”Vi får brug for alle, vi kan trække på: fastansatte, reserveofficerer og personel fra Hjemmeværnet. For min afdelings vedkommende har jeg til daglig to officerer fuldtidsbeskæftiget på denne type opgave og en håndfuld reserveofficerer, som kan træde til. Men vi skal være endnu flere til den her type opgave. Vi vil se mange af den slags i fremtiden.”
Indledningsvis styrker obersten den sektion, der håndterer Host Nation Support, med yderligere tre officerer, hvoraf de to er fra reserven. Den konkrete bevogtningsopgave i havne og på flyvepladser bliver dog løst af Hjemmeværnet.
“Host Nation Support er en prioriteret opgave, som Forsvaret ville skulle løse selv, hvis vi ikke kunne trække på Hjemmeværnet. Men det ville så gøre ondt et andet sted, hvor vi skulle tage soldaterne fra. Bevogtning er en kerneopgave i Hjemmeværnet, og HNS-opgaverne er derfor super relevante for Hjemmeværnet med deres lokalkendskab og kendskab til de lokale samarbejdspartnere, der er involveret i en opgaven,” fortæller Jens Riis-Vestergaard, da vi møder ham på havnen i Aarhus, som lagde kaj til byens første Host Nation Support operation i januar 2023.
Materiellet, der ankom og blev linet op på havnen i Aarhus, tilhører den amerikanske 2nd Armoured Brigade Combat Team, 1st Cavalry Division, fra Texas. Knap 700 sandfarvede militære køretøjer og containere blev kørt ud af bugen på det 228 meter lange og godt 50 meter høje amerikanske fragtskib ARC Independence. Under den senere opmarchering på havneområdet blev en del af havnen erklæret Midlertidigt Militær Område. Det betød, at det krævede særlig tilladelse, hvis man skulle passere de bevæbnede vagter fra Hjemmeværnet.
Tilfredse amerikanere
Danmark er blot det tredje land i Nordeuropa, som USA har valgt til ind- og udskibning af militære køretøjer og materiel som led i en større, løbende logistikoperation. Det gav stor medieopmærksomhed og tilstedeværelse af adskillige politikere og højtstående officerer fra ind- og udland.
“Når vi udvælger en modtagehavn, er der mange faktorer i spil,” siger oberstløjtnant J. Tillman. Han er chef for 838th Transportation Battalion – SDDC, som er ansvarlig for ind- og udskibning af al amerikansk materiel til og fra Nordeuropa.
”Men langt hen ad vejen handler det om de mennesker, der hjælper os med at løse opgaven. Her har jeg noteret mig, at dansk personel virkelig gør en forskel. Den hjælp og støtte, vi har brug for, bliver altid imødekommet. Særligt i relation til Hjemmeværnssoldaterne er det tydeligt, at de vil de gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at få tingene til at ske og lykkes, og som kan gøre operationen til en succes. Med den indstilling og det mind-set bliver det selvsagt nemmere for os at gennemføre operationen som planlagt.”
“I de øvrige Nordeuropæiske havne, vi benytter, er det udelukkende fuldtids-professionelle soldater fra de respektive landes stående militærstyrke, som håndterer bevogtningen. Men at det er frivillige Hjemmeværnssoldater, der håndterer opgaven i Danmark – og for første gang her i Aarhus – er vi helt trygge ved. For det handler ikke om, hvorvidt du er professionel soldat på fuld tid, når blot dit fokus er på rette sted. Det er præcis, hvad vi ser hos personellet i Hjemmeværnet,” tilføjer den amerikanske bataljonschef.
Dybt imponeret brigadegeneral
På kajen var også vicechefen i Forsvarskommandoens Operationsstab, brigadegeneral Jette Albinus, til stede. Hun betegner Host Nation Support som en reel, skarp opgave, hvilket tilstedeværelsen af de bevæbnede hjemmeværnssoldater på området også indikerede.
“Efter 24. februar sidste år, hvor Rusland invadere Ukraine, har vi set en stigning i aktiviteter, hvor vi har skullet oparbejde vores egen kapacitet til Host Nation Support. Desværre, kan man jo sige, for situationen er blevet mere alvorlig. Så når vi får materiel ind, er opgaven med at passe på materiellet, mens det er på havnen, også blevet mere vigtig,” siger Jette Albinus, der tidligere i karrieren har været stabschef i Hjemmeværnskommandoen.
“At se Hjemmeværnet håndtere opgaven, gør mig da megastolt. Det siger jo noget om Hjemmeværnets niveau, at de fagligt er i stand til at løse den opgave her. Jeg bliver bare altid dybt imponeret, når jeg ser, at det er frivillige, der stiller op og gør det flere dage i træk og virkelig gør en forskel,” siger Jette Albinus.
I Aarhus er det Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, der har haft hovedopgaven med planlægning og etablering af det Midlertidige Militære Område på havnen. Ud over at stille med frivillige til bevogtning og adgangskontrol i den første fase af operationen var det også hjemmeværnsdistriktets frivillige stab, der passede den døgnbemandede vagtcentral i hele perioden.
Alsidighed og bredde
“Host Nation Support er en god og relevant opgave, som mange af distriktets cirka 950 aktive hjemmeværnssoldater har budt ind på. Som chef er det altid dejligt at være ude hos sine soldater. Det er der tid til her – ligesom på en mission, hvor man er blandt sine soldater 24/7,” siger chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, oberstløjtnant Christina Skou Pojezny.
Hun understreger, at selv om Host Nation Support-opgaven er spændende på alle måder, og at den har så høj prioritet, at den rydder pladen i forhold til andre aktiviteter, så skal den løses ved siden af alle de andre opgaver.
“Derfor skal der økonomiseres med kræfterne til de øvrige aktiviteter. Det er vigtig at huske på, at soldaterne er frivillige og både har et familie- og arbejdsliv, som også skal passes. Derfor kan vi ikke ensidigt fokusere på den her ene opgavetype,” siger Christina Skou Pojezny og tilføjer:
“Hjemmeværnets soldater afspejler samfundets alsidighed og bredde. Hver gang vi rykker ud for at støtte politiet eller understøtte det øvrige samfund, er det reelt en skarp opgave, hvor den enkelte frivillige hjemmeværnssoldat stiller op for Danmark, fordi vedkommende har truffet et aktivt valg. For nogle kræver det, at man møder stor fleksibilitet hos sin arbejdsgiver. Her tror jeg, at Host Nation Support-opgaverne kan være med til at vise arbejdsgiverne – og danskerne generelt – den store alsidighed og bredde af opgaveløsninger, som Hjemmeværnet er i stand til at løse til støtte for vores samfund.”
Inviteret indenfor
Oberstløjtnant Christina Skou Pojezny hentyder her til den militært mere skarpe bevogtningsopgave i relation til HNS-opgaverne, hvor hjemmeværnssoldaten bærer beskyttelsesudrustning og våben i det Midlertidige Militære Område, og hvor Hjemmeværnssoldatens beføjelser er klart defineret.
I forbindelse med HNS-opgaven i Aarhus inviterede InterForce Region Midtjylland støttevirksomhederne indenfor til en orientering og rundvisning. Her fortalte oberstløjtnant Christina Skou Pojezny bl.a. om den konkrete opgave og anvendelsen af frivilligt personel.
“Arrangementet var en god anledning til at orientere om vores frivillige soldater indsats, og hvilke vilkår de indsættes under. Det gør bare tingene langt nemmere, når arbejdsgivere, ledere og chefer kender til medarbejderens indsats som frivillig i Hjemmeværnet. Og det kendskab bidrager til en øget forståelse og accept, når en medarbejder spørger om fri til at løse opgaver for Hjemmeværnet eller det øvrige Forsvar,” tilføjer distriktschefen.
Læs også: Bornholm i frontlinjen