Nyt forsvarsforlig

Kort inden redaktions afslutning indgik 10 af Folketingets partier et nyt langt forsvarsforlig. Hvad betyder det for Sakkutuut piareersimasut?

Regeringen blev sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige den 28. juni 2023 enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år. Med et historisk løft af Forsvaret vil aftalen sikre, at Danmark kan tage et større ansvar for forsvar og sikkerhed i et stadig mere komplekst trusselsbillede.  

Regeringen og partierne blev enige om at investere ca. 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed de næste 10 år. Derudover blev man enige om, at Danmark senest fra 2030 og frem skal leve op til NATOs målsætning om at bruge to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed.

”Vi giver dansk forsvar et historisk og på alle måder tiltrængt løft,” udtalte fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med lanceringen af forliget. ”Ruslands angreb på Ukraine har vist os, at vi ikke længere kan tage fred og frihed for givet. Der er krig i Europa. Det tager vi dybt alvorligt. Vi skal vise vilje og evne til at bidrage til vores fælles sikkerhed – i NATO, EU og med vores allierede og partnere.”

Partierne blev enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den strategiske retning i de næste 10 år:

Som en del af pkt. 2 – Til gavn for samfundet – er der et specifikt afsnit om Reservestyrken. Det vil sige den gruppe af frivillige og reservister, som InterForce og Danmarks virksomheder samarbejder om at give så fleksible betingelser som muligt:

”Styrkelsen af Forsvaret og bemandingsområdet forventes også at bidrage til en større reservestyrke, hvor medarbejdere, som er ansat uden for forsvarsområdet, fortsat står til rådighed for Forsvaret. Den ændrede sikkerhedspolitiske situation kræver samtidig et forsvar, der ud over bidraget til NATOs kollektive forsvar også kan håndtere sikkerhed på dansk territorium. Reserven kan i samarbejde med Forsvaret og Hjemmeværnet bidrage til eksempelvis værtsnationsstøtte, bevogtning af kritisk infrastruktur og bevogtning af vitale militære installationer. Reserven skal som en del af Forsvaret og Hjemmeværnet understøtte løsningen af de nationale opgaver, herunder som en del af Danmarks mobiliseringsevne. Det vil også komme samfundet bredt set til gavn, at personer i reserven opnår kompetencer i andre erhverv, som de kan anvende i Forsvaret – og den anden vej rundt, at de kan bruge deres kompetencer fra Forsvaret i andre erhverv.”

Set i lyset af det nye forlig vil InterForces arbejde, sammen med sine medlemsvirksomheder, derfor forsat være meget relevant.

Forhåbentlig vil samarbejdet også kunne udvikles i forliget til gavn for både Forsvarets og beredskabets opgaveløsning og for de enkelte virksomheder, som får glæde af de kompetencer, medlemmerne af Reservestyrken får i deres tjeneste.

Læs også: Vi lever i usikre tider