Ny HR-konsulent skal rekruttere reservepersonel
Forsvarsministeriet Personalestyrelse er gået på jagt efter HR-konsulent der skal være styrelsens ekspert i forhold til Reserven.
Af Morten Fredslund
Det er forsvarsforligets målsætning om en øget Reseserve, der nu får Forsvarets Personalestyrelse, FPS, til at søge en ny medarbejder, der blandt andet skal rådgive Forsvarets chefer i alle faser, når der skal ansættes personel af Reserven.
Ansøgningsfristen til det nye job er den 11. december, og ifølge opslaget får den nye medarbejder overordnede koordinationsansvar for forvaltningen af personel på reservekontrakt for alle tre værn, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
”Du skal sagsbehandle og rådgive i alle forhold vedr. Koncernens reserve og du skal rekruttere til stillinger på alle niveauer i samarbejde med koncernens chefer”, skriver FPS i stillingsopslaget.
Rekruttere til alle niveauer
Her fremgår det også, at stillingen omfatter en bred vifte af opgaver. Den nye HR-medarbejder får bl.a.:”…det overordnede koordinationsansvar for forvaltningen af personel på reservekontrakt for alle tre værn, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Du skal sagsbehandle og rådgive i alle forhold vedr. Koncernens reserve og du skal rekruttere til stillinger på alle niveauer i samarbejde med koncernens chefer. Du bliver vores ekspert i alt hvad der foregår i Reserven; både på det strategiske niveau og det taktiske niveau.”
FPS lægger op til, at såvel civile som tjenestegørende officerer kan søge stillingen. Det forudsættes dog, at man har erfaring indenfor HR-området og:”… du har kendskab til Forsvarets forhold og meget gerne også reservens forhold.”
I det nye forsvarsforlig øges den samlede reservestruktur med cirka 600 soldater, som skal skabe en større robusthed i bl.a. den nye 4.000 mand store brigade og som supplement i føringsstrukturen i Totalforsvarsstyrken.
Du finder stillingsopslaget vedr. den nye HR-medarbejder her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx/?cid=1236&departmentId=18959&ProjectId=156960&MediaId=4681&SkipAdvertisement=false