- By Simon Staffeldt Schou

Lemvig, Ikast-Brande og Struer Kommune støtter op om InterForce

Over 2.300 større og mindre arbejdspladser landet over støtter op om InterForce, herunder en række kommuner.

Nu støtter Lemvig, Ikast-Brande og Struer Kommune også op om InterForce.

Som et synligt bevis på deres medlemskab af InterForce har borgmestrene Erik Flyvholm, Ib Lauritsen og Mark Jakobsen derfor fået overrakt et InterForce-skjold og et takkebrev af oberstløjtnant i Reserven Hans Jørn Laursen.

Borgmestrene Mads Jakobsen fra Struer Kommune, Ib Lauritsen fra Ikast-Brande Kommune og Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune modtager InterForce-skjoldet af oberstløjtnant af Reserven Hans Jørn Laursen

Overrækkelsen var samtidig en tak for kommunernes støtte og for deres anerkendelse af behovet for et udvidet samarbejde mellem det offentlige, det private erhvervsliv og forsvaret.

INTERFORCE SUNAAVA

InterForce er et samarbejde mellem forsvaret og private og offentlige virksomheder om forsvarets brug af Reservestyrken. Reservestyrken omfatter både soldater af Reserven og de mange frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsens beredskab og Kystredningstjenesten.

Samarbejdet betyder, at soldater af Reserven og de frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten, der arbejder i Lemvig, Ikast-Brande og Struer Kommune, efter behov kan frigøres til kortere eller længere tids tjeneste, så vidt arbejdet i kommunen tillader det.

Vigtige opgaver

De frivillige i reserven og i Hjemmeværnet løser væsentlige opgaver i forhold til vores fælles sikkerhed og beredskab. Opgaver, som kun er blevet vigtigere, når man tænker på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Europa og på Folketingets beslutning om at styrke det danske forsvar.

For offentlige og private virksomheder giver det tillige mulighed for at udnytte og videreudvikle de stærke kompetencer, som medarbejderne har tillært sig i forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Kompetencer, der ofte er højt værdsatte.

På vegne af alle medlemmerne af Reservestyrken vil vi gerne her fra InterForce sige et stort tak til de tre kommuner for deres støtte.

I er med til at støtte op om Danmarks sikkerhed i en usikker tid.