Hjemmeværnet styrker samarbejdet med Sverige

Efter Sveriges indtræden i NATO tidligere på året styrker Hjemmeværnet samarbejdet med svenske Södra Militärregionen. Der er meget, de to nationer kan lære af hinanden, mener militærcheferne.

Med Øresundsbroen og en lyseblå himmel i baggrunden stod oberst Peer Sander Rouff fra Hjemmeværnets Landsdelsregion Øst skulder ved skulder med den på det tidspunkt fungerende chef for den svenske Södra Militärregionen, oberstløjtnant Johan Mohlin. Mohlin havde et fast greb om et blåt blafrende NATO-flag.

Anledningen var Sveriges officielle indtræden som medlem af forsvarsalliancen, der fandt sted i begyndelsen af marts. Peer Sander Rouff bød sin svenske kollega velkommen i NATO, for med landets optagelse kan Hjemmeværnet se frem til et styrket samarbejde.

”Vi har en fælles trussel at forholde os til. Derudover er sammenhængskraften i regionen helt afgørende i opretholdelsen af et stærkt og veluddannet forsvar og hjemmeværn,” siger Peer Sander Rouff. Ifølge ham er samarbejdet med Sverige af højeste prioritet.

På øverste etage i en af Kastellets genkendelige, røde bygninger, med udkig over monumentet for Danmarks internationale indsats, ligger Peer Sander Rouffs kontor. Sveriges medlemskab er nu nogle måneder gammelt.

Som chef for Landsdelsregion Øst, der hører under Hjemmeværnskommandoen, er han øverste ansvarlige for seks hærhjemmeværnsdistrikter og Hjemmeværnets specialenhed, Særlig Støtte og Rekognosceringskompagniet. Derudover koordinerer Landsdelsregion Øst med civile myndigheder i forhold til det nationale beredskab, uddanner og opstiller hjemmeværnsenheder, stabe og soldater samt yder støtte til Forsvarets militære opgaver.

På bordet foran ham er diverse rapporter om trussels- og risikovurderinger fra danske myndigheder linet op. Det er alvorlig læsning, bemærker Peer Sander Rouff.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige risikovurdering fra 2023 – med titlen Udsyn – har forholdet mellem Rusland og de vestlige lande ikke været præget af samme grad af usikkerhed siden de første år af den kolde krig.

Rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ beskriver, hvordan ”et nyt jerntæppe sænker sig over Europa” efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Analysen er udarbejdet af en regeringens tværministerielle sikkerhedspolitiske analysegruppe under ledelse af ambassadør Michael Zilmer-Johns med det formål at danne fagligt grundlag for forsvarsforliget 2024-2033. Rapporten er udgivet i september 2022, efter Sverige og Finlands ansøgning om NATO-medlemskab, men altså inden landenes optagelse.

Trusselsvurderingerne danner samtidig baggrunden for, hvorfor samarbejdet med Sverige er blevet så vigtigt, påpeger Peer Sander Rouff.

”Det er naivt at gå og sige, at vi befinder os i fredstid. Det gør vi ikke, vi befinder os i en konkurrencesituation, hvor det handler om at vinde. For os handler det om at have the upper hand. Vi er nødt til at vide, hvad der foregår, hvad der truer vores samfund, og hvordan vi kan imødegå eventuelle trusler,” siger Peer Sander Rouff og fortsætter:

”Det handler om, at vi i fredstid har fået skabt de relevante forbindelser, og at vi kan agere, når der bliver krise eller konflikt.”

Rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ slår samtidig fast, at Finland og Sveriges indtræden i NATO ændrer mulighederne for det militære samarbejde i Norden. For første gang står de nordiske lande samlet som militære allierede.

”På rigtig mange områder er uvisheden bare steget. Vores sårbarhed er steget, og derfor skal vores parathed til at gøre noget også tilsvarende stige,” siger Peer Sander Rouff.

I mere end 60 år har de svenske og danske hjemmeværns frivillige soldater haft et samarbejde, herunder om uddannelse. Derudover har det danske og svenske forsvar historisk set haft forbindelser. Samarbejdet mellem Landsdelsregion Øst og Södra Militärregionen blev imidlertid startet op 2019 i lyset af en stigende trussel og et stigende behov for et operativt samarbejde. Covid-19-pandemien fik dog sat samarbejdet på standby for en toårig periode, men er altså blevet genoptaget.

Hidtil har det primært bestået af deltagelse i for eksempel skydekonkurrencer og fælles uddannelse for frivillige enheder. Men samarbejdet står altså nu til at blive udvidet på det operative niveau, fastslår den nuværende chef for Södra Militärregionen, oberst Per Nilsson. Militærregionen er en del af det svenske militær, Försvarsmakten, og står for forbindelsen mellem samfundet og forsvaret.

”Efter vores optagelse i NATO er samarbejdet blevet styrket,” siger han og uddyber:

”Jeg opfatter, at vi bliver tryggere og sikrere sammen i alliancen. Når vi deler information og deltager i fælles aktiviteter, afskrækker vi modstanderen i Rusland,” siger Per Nilsson. Södra Militärregionen dækker Sveriges sydligste provinser – kaldet län – Skåne, Blekinge, Kronoberg, Jönköping, Kalmar og Östergötland.

I begyndelsen af året afholdt Sverige sin nationale konference for sikkerheds- og forsvarspolitiske aktører i byen Sälen. Her opfordrede blandt andre ministeren for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder såvel som civile borgere til at højne deres beredskab for krig. Beskeden var klar, gengiver Per Nilsson.

”Det er ikke længere utænkeligt, at der bliver krig (i Sverige, red.), og at vi må forberede os som nation på en krig med Rusland. Det tilføjer a sense of urgency (en følelse af at det haster, red.),” siger Per Nilsson og forsætter:

”Jeg opfatter, at det er nogenlunde det samme i Sverige og Danmark, på grund af vores geografi og på grund af, at vi ligger tæt på Rusland og på Ukraine. Det påvirker os. Det påvirker Forsvaret i særdeleshed, men også den brede befolkning.”

Sveriges medlemskab af NATO bryder med en årelang svensk tradition for neutralitet og alliancefrihed. Neutralitetsprincippet blev indført i 1809 efter krig med Rusland og fortsatte med at være en vejledende doktrin under Den kolde krig. Netop Sveriges geografiske nærhed til Rusland er en af grundene til landets lange tradition med alliancefrihed fra NATO.

De seneste mere end 30 år har Sverige dog alligevel nærmet sig alliancen på forskellige måder, lige som landet har deltaget i FN-missioner rundtomkring i verdens brændpunkter. Dermed markerer NATO-medlemskabet kulminationen på en længerevarende ændring i den svenske forsvarspolitik.

”Der er ingen regler, som stopper vores samarbejde nu. Vi har jo også haft et godt samarbejde indtil videre, for eksempel inden for rammerne af NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation, et nordisk forsvarssamarbejde mellem Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island, red.). Men nu bliver det endnu bedre, i og med at vi er NATO-medlem. Sverige ønsker at være et stærkt allianceland i NATO. Vi bidrager med enheder, som har et højt niveau og nogle evner, som er særlige for den svenske stat,” siger Per Nilsson.

NATO-alliancen har med Finlands og Sveriges optagelse nu en nordisk dimension. Det har – som de to oberster begge påpeger – naturligvis betydning for samarbejdet. Det letter koordineringen, interoperabiliteten og delingen af informationer, at landene nu følger NATO-standarder.

Og det får også betydning for planlægningen af operationer og øvelser.

”Som jeg ser det, bliver vores samarbejde udbygget i forhold til planlægning, og at vi deler vores planer i bredere omfang, end vi har gjort tidligere. Der har jo været en vis form for hemmeligholdelse. Men i en alliance er det muligt at dele langt mere,” forklarer Per Nilsson.

Oberstens danske kollega påpeger også, at dét, at man nu kan kalde sig NATO-alliancepartnere, har betydning for tilliden og åbenheden nationerne imellem.

”Der er blevet en anden åbenhed, end der var før krigen i Ukraine og før svensk medlemskab af NATO. Selv om partnerskabsaftalen var god for mange ting, så var Sverige jo aldrig fuldstændigt medlem. Det er de først nu,” siger Peer Sander Rouff.

Han forudser, at samarbejdet kommer til at udvikle sig på en lang række punkter.

”Adgangen til informationer og fælles efterretninger kommer til at udvikle sig. Sverige og Finland indgår jo i NATO’s overordnede planlægning, herunder operationsplanlægning. Derfor er der bare langt større mulighed for nu at udveksle informationer om efterretningsmæssige og operative forhold. Det gør, at vi kan have en langt bedre samordning af forsvaret af vores nationer, i hvert fald på det overordnede område. Samtalen kan blive meget mere fortrolig, end den har kunnet før,” siger Peer Sander Rouff.

Med Sveriges optagelse følger også en geografisk dimension. Alliancens grænse mod Rusland er nu øget med mere end 1.300 kilometer. Samtidig er Østersøen nu et NATO-indhav. Det har betydning for truslen fra øst.

”Den russiske aggression i Ukraine og den måde, som Rusland opfører sig i Østersøen, både til søs og i vores luftrum, gør, at det bliver vigtigere, at vi som allierede kan præsentere en samlet front mod Rusland. Det synes jeg, at vi gør i samarbejdet mellem Södra Militärregionen og Landsdelsregion Øst i Danmark. Vi har et godt udgangspunkt, og vi kommer til at øge samarbejdet for at vise modstanderen, at det bliver svært at slå hul på alliancen og de styrker, alliancen har,” siger Per Nilsson.

”Det har jo en afgørende betydning for, hvordan vi ser verden, at Østersøen er blevet et indre NATO-farvand,” siger Peer Sander Rouff. Så er vi tilbage til det, han beskriver som ”det nye jerntæppe” med reference til den sikkerhedspolitiske analysegruppes formulering.

”Rusland får ikke adgang til Kaliningrad, hvis ikke de kan bruge vores små farvande. Derfor får Danmark også strategisk betydning for den russiske flådes bevægelser. Det er klart, at der derfor er nødt til at være et meget tættere samarbejde mellem NATO-nationerne, herunder også Norge og Sverige,” tilføjer Peer Sander Rouff.

Samtidig har Sveriges geografiske nærhed til Rusland også betydning for, hvilke opgaver Sverige kan løse i alliancen.

”Vi bidrager med geografi, da vi kan være en nation, som står for host nation support (værtnationsstøtte, red.). Så kan vi transportere andre nationers enheder gennem Sverige på en sikker og god måde, til eksempelvis Baltikum eller Finland,” siger Per Nilsson.

Netop værtsnationsstøtten er en af de opgaver, som Danmark med sin strategiske placering som indgangen til Østersøen har erfaring med at løse. Værtsnationsstøtte indebærer at agere base- og opmarchland for alliancepartneres materiel og styrker, så de kan transporteres videre, for eksempel mod Østeuropa, de baltiske lande eller de nordiske lande.

I april-juni foregik en operation i netop værtsnationsstøtte, da havnen i Kalundborg var logistisk knudepunkt. Et amerikansk fragtskib med mange hundrede køretøjer, materiel og helikoptere fra U.S. Army skulle transporteres gennem Danmark, så materiellet kunne anvendes i forskellige aktiviteter og øvelser i forbindelse med USA’s militære tilstedeværelse andre steder i Europa.

Opgaven blev løst som et samarbejde mellem Forsvaret, Hjemmeværnet, politiet samt en række civile samarbejdspartnere, herunder kommunale myndigheder og private virksomheder.

Medarbejdere fra Södra Militärregionen og Länsstyrelsen var også inviteret til Kalundborg Havn for at overvære opgaveløsningen. I Sverige vil en sådan opgave heller ikke blot være en militærfaglig opgave for totalforsvaret, men vil også blive gennemført med støtte fra civile myndigheder.

”I forhold til værtsnationsstøtte har vi meget at lære af Danmark, som igennem lang tid har haft denne opgave. Opgaven i Kalundborg et glimrende eksempel, som vi kan lære af, så samarbejdet styrkes,” siger Per Nilsson.

Fra den danske modpart tillægges Sveriges rolle på samme område stor betydning.

”Det gør en afgørende forskel, at man nu fra NATO’s side kan bede Sverige om at løse host nation support-opgaver,” fastslår Peer Sander Rouff og fortsætter:

”På det operative område, hvor vi kan se, at der er nogle fælles opgaver, for eksempel som transitland, er det helt indlysende nødvendigt, at vi har et samarbejde med svenskerne.”

Læs også: Hvis krigen kommer