Fornyet fokus på Arktis

Der er en stor vilje til at hjælpe samfundet blandt grønlænderne. Der findes bare ikke rigtig nogen reserve. Det skal en række nye tiltag lave om på.

Til næste år begynder første hold på den nye Arktisk Basisuddannelse, og regeringen lægger op til et øget fokus på blandt andet Grønland i et kommende forsvarsforlig. Samtidig er den grønlandske befolknings vilje til at støtte samfundet høj.

Det er med den udvikling som bagtæppe, at InterForce Grønland nu trækker i arbejdstøjet oven på en periode med stilstand. En stilstand, som blandt andet skyldes en ubesat stilling i sekretariatet. Den stilling er nu besat, og arbejdet med at støtte de mange nye tiltag inden for sikkerhed og beredskab i Arktis er gået i gang.

Opgaverne, som InterForce Grønland skal i gang med, adskiller sig markant fra arbejdet i andre dele af InterForce. Det er der en række helt konkrete årsager til, fortæller formanden for InterForce Grønland, Jacob Nitter Sørensen. Han er til daglig direktør ved det grønlandske flyselskab Air Greenland.

”Dels har Grønland været fritaget for værnepligt. Derfor har der historisk set ikke været ret mange forbi Forsvaret, og derfor er der heller ikke mange reservister ude i virksomhederne. Dels er der geografien. Det er altså lidt sværere at komme rundt i hele Grønland, end det er i Danmark. Grønland består af 16 byer og over 60 bygder, som man kun kan sejle eller flyve til. Derfor har vi fokus på at få så mange medlemsvirksomheder med uden for Nuuk, så vi får dækket hele kysten,” fortæller han.

Et af de tiltag, som kommer til at få stor betydning for Grønland, er den nye Arktisk Basisuddannelse. Den har fællestræk med den danske værnepligt. Men den vil primært have fokus på beredskab, sømandskab og arktisk førstehjælp.

De første elever trækker i uniformen 6. maj 2024 til seks måneders uddannelse. Uddannelsen giver eleverne samme adgang til at søge optagelsesprøve ved befalingsmandsskolerne eller Siriuspatruljen som eksempelvis Hærens eller Søværnets Basisuddannelse. Samtidig giver den også adgang til at søge ind på politiskolen i Grønland eller i beredskabet, fortæller brigadegeneral Poul Primdahl. Han er fungerende chef for Arktisk kommando og militærkoordinator i InterForce Grønland.

”Ud over de seks måneders basisuddannelse kan man vælge yderligere seks måneder, hvor man kommer i et perspektiveringsforløb. Her kan man komme i praktik på eksempelvis en redningshelikopter i Air Greenland, hos den lokale brandmand eller ude på en trawler. Det er klart, at vi også gerne vil have nogen til at fortsætte i Forsvaret. For på den måde kan lokale med tiden få et meget større aftryk i Arktisk Kommando, Sirius eller hvor det måtte give mening. Så uddannelsen taler meget ind i robustheden i samfundet,” fortæller Poul Primdahl.

Formand Jacob Nitter Sørensen uddyber:

”Der er et ønske om, at når man kommer ud af basisuddannelsen med de her kompetencer, som har en meget høj grad af beredskabskarakter, så skal virksomhederne gerne stille praktikpladser til rådighed. På den måde kan de unge mennesker komme ud at prøve noget af det, de har lært ude i virkeligheden. For InterForce Grønland handler det så om at forberede os på, at vi forhåbentlig en dag har flere reservister,” siger han.

Den helt store elefant i rummet er det kommende forsvarsforlig. Der er fra regeringens side lagt op til et øget fokus på Arktis, her ved redaktionens afslutning. Det skal ske med tæt inddragelse af både det færøske Lagting og det grønlandske Selvstyre. ”Samtidig skal Forsvarets indsatser så vidt muligt også komme de færøske og grønlandske samfund til gavn i bredere forstand”, som der står i forligsoplægget.

”Jeg tænker, at InterForce-virksomheder får en rolle, når der på et tidspunkt skal implementeres noget. Om det er at bygge anlæg, kapaciteter eller til kommunikation eller drift, er svært at sige. Men stjernerne står til, at der skal ske meget mere i forhold til Forsvarets engagement i Arktis. Der er InterForce en rigtig god medspiller,” siger Poul Primdahl.

Sikkerhedspolitisk har der i mange år været fokus på det arktiske område. Rusland har i årtier oprustet. I 2008 kom den såkaldte Ilulissat-erklæring, hvor ministre fra de fem kyststater i Det Arktiske Ocean – Danmark/Grønland, Canada, Norge, Rusland og USA – blev enige om, at Arktis skulle være et lavspændingsområde. Derfor har der ifølge Poul Primdahl og Jacob Nitter Sørensen været en holdning om, at man har kunne holde området fri for sikkerhedspolitiske spændinger. Det har ændret sig med krigen i Ukraine.

”Jeg har fornemmelsen af, at hele ukrainekrigen har gjort, at der er kommet en anden bevidsthed her i Grønland om, at man ikke er i en boble på toppen af verden. Man er en del af verden. Det spill-over, der kan være i trusler og sikkerhed, er Grønland faktisk en del af. Så vi skal kunne tage hånd om sådan nogle ting selv. For at bevare en lavspænding er man nu klar over, at man er nødt til at forhandle fra en styrkeposition. Så er det nemmere at holde lavspændingen,” siger Poul Primdahl.

”Jeg er helt enig i, at krigen i Ukraine har skabt en anden bevidsthed om vores position i forhold til sikkerhedspolitik og sikkerhedspolitik generelt,” tilføjer Jacob Nitter Sørensen.

Som det er i dag, er der ikke mange reservister i Grønland. Der er mest tale om enkeltpersoner, der har en reservekontrakt, og som bor et sted i landet. Der er ikke et samlet netværk, som vi kender det fra Danmark, og ingen af reservisterne er tilknyttet Arktisk Kommando.

Men viljen til at støtte samfundet er klart til stede. Det kan blandt andet ses i et initiativ fra 2021 – Grønlandsvogterne. Grønlandsvogterne kan sammenlignes med Havmiljøvogterne, som kendes fra Danmark. Her er civile sejlere ekstra øjne i forhold til overvågningen af havmiljøet omkring Danmark. På samme måde er Grønlandsvogterne øjne og ører for Arktisk Kommando. På nuværende tidspunkt er der omkring 700 medlemmer, som har fået kurser og udleveret nødudstyr.

”De bliver et sæt øjne, som kan hjælpe os med at holde øje med området. Det taler ind i fjeldsikkerhed og sejladssikkerhed for lokalbefolkningen, og det taler ind i vores opgave med at monitorere området i forhold til trusler udefra. Så det er et initiativ, hvor der er kommet mere fokus på samfundets robusthed,” fortæller Poul Primdahl.

Ifølge ham vil det give rigtig god mening, hvis overvågning og beredskab blev endnu mere lokalt forankret. Her kan reserven komme til at spille en stor rolle.

”Det grønlandske samfund har lige som alle andre samfund behov for robusthed. Det vil være oplagt, at den kommer fra reserven. Vi har i dag en beredskabsstyrke, der sammensættes til lejligheden og kommer fra Danmark, når der er brug for den. Hvis den kan være lokalt forankret, er den væsentligt hurtigere og mere sikker at få frem. Samtidig får du også det miljø- og klimakendskab, som en dansk beredskabsstyrke vil skulle lære, men som en lokal har inde under huden fra barnsben af,” siger Poul Primdahl.

I dag er det allerede sådan, at mange lokale stiller op, når der er behov for det. Få dage før interviewet til denne artikel var der et meget tragisk, men konkret eksempel på det. En kvinde og en mand sejlede mellem Qooqqut og Nuuk. De blev sidst set nær Qooqqut, men nåede aldrig frem til Nuuk, omkring 40 kilometer væk. Desværre havde redningsaktionen en tragisk udgang, da de to senere blev fundet omkomne.

”Vi så, at rigtig mange involverede sig og bidrog til eftersøgningen. Det er bare ikke organiseret på nogen som helst måde. Hvis man kan få det struktureret og organiseret, kan man få meget mere ud af den vilje, der er til at hjælpe. Så jeg er enig med Poul Primdahl i, at der er et potentiale for at få skabt en eller anden form for beredskabsstyrke. Også selvom folk ikke har den formelle baggrund lige p.t.,” siger Jacob Nitter Sørensen.

Her vil InterForce Grønland få en vigtig rolle at spille, mener han:

”Virksomhederne i Grønland har en masse dygtige medarbejdere, som også er interesseret i at bidrage til at passe på vores land. Via InterForce kan de være en bro mellem civilsamfundet og Forsvaret, så vi bruger hinandens ressourcer til fælles fordel.”

Læs også: De uundværlige reservister i hospitalsvæsenet