- By Simon Staffeldt Schou

A.P. MØLLER – MÆRSK GIVER FEM DAGE FRI MED LØN TIL TJENESTE I UNIFORM

A.P. Møller - Mærsk bliver støttevirksomhed hos InterForce

A.P. Møller – Mærsk har besluttet, at alle deres ansatte, der enten er frivillige eller reservister i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, fremover får op til fem dage fri med løn om året til at gøre tjeneste i uniform.

Dermed bliver A.P. Møller – Mærsk den ottende store danske virksomhed, der bliver støttevirksomhed hos InterForce.

Sammen med A.P. Møller – Mærsk tilbyder også Carlsberg Group, Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany, Novo Nordisk og Salling Group deres medarbejdere i uniform betalt fri til tjeneste.

I alt har over 125.000 danske ansatte nu mulighed for at gøre tjeneste i op til fem dage om året med løn.

En stor tak til A.P. Møller – Mærsk fra InterForce, Forsvaret og beredskabet.