InterForce i udvikling

Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i verden har givet en større forsvarsvilje i samfundet. Den skal InterForce bygge videre på.

Næste år er det 25 år siden, InterForce så dagens lys. Siden dengang har opgaven været den samme: at skabe opbakning til forsvaret og beredskabet hos de danske virksomheder og i samfundet generelt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i disse år står over for et truende og aggressivt Rusland. Og det er ikke den eneste udfordring, vi som samfund står over for: Klimaændringer, udfordringer med forsyningskæder, pandemier og cyberangreb udfordrer alle et forsvar og beredskab, som i forvejen er presset i bund efter mange års nedskæringer.

Derfor er Forsvaret og Beredskabsstyrelsen i dag dybt afhængigt af reservister og frivillige. Dem, man med en samlet betegnelse kalder Sakkutuut piareersimasut. Uden Reservestyrken ville en lang række opgaver ikke blive løst. Men for at Reservestyrken kan løse de opgaver, er der brug for, at virksomhederne i Danmark støtter op om de mange frivillige, der ved siden af deres faste arbejde gør tjeneste i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet eller Kystredningstjenesten. Heldigvis oplever InterForce i disse år, at viljen til at hjælpe aldrig har været større, fortæller specialkonsulent i InterForce, Simon Staffeldt Schou, der selv er hjemmeværnsfrivillig i Infanterikompagni København.

”Vi løber ofte åbne døre ind, når vi er ude at tale med virksomhederne eller møder dem til vores arrangementer. At være medlem af InterForce er en hensigtserklæring om, at man som virksomhed støtter op om dansk forsvar og beredskab og gerne vil vise fleksibilitet i forhold til at give sine medarbejdere fri til at gøre tjeneste i uniform. Men mange virksomheder efterspørger i dag muligheder for at hjælpe endnu mere,” siger han.

Nogle virksomheder er allerede selv gået skridtet videre end hensigtserklæringen: De giver i dag medarbejdere, som er medlem af Reservestyrken, fri op til 5-10 dage om året med løn, når de skal gøre tjeneste.

Derfor vil InterForce i løbet af det kommende år lave en række nye medlemsskaber. De skal gøre det muligt for virksomhederne at engagere sig endnu mere i dansk forsvar og beredskab. Ud over de nye medlemstyper skal det også fremover være lettere for virksomhederne at få svar på alle de spørgsmål, som vedrører Reservestyrken og virksomhedernes mulighed for at engagere sig.

”Vi arbejder på at oprette en front desk sidst i 2023, så virksomhederne har ét direkte nummer og én mail, de kan kontakte, når de har spørgsmål, der vedrører deres ansatte, eller hvordan de kan støtte dansk forsvar og beredskab. Det er et af de tiltag, vi arbejder på for at få en tættere relation til virksomhederne,” fortæller Simon Staffeldt Schou.

Forsvaret står overfor at skulle tilføres midler for at kunne stå bedre i den nye verdensorden. Her har danske virksomheder en interesse – både i forhold til deres bundlinje, og fordi det er en samfundsunderstøttende opgave.

Derfor vil InterForce fra i år begynde at bygge bro mellem dem og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. InterForce har sammen med Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) i flere år afholdt to VL-møder årligt, et i Vest- og et i Østdanmark. Her har forsvarets øverste ledelse orienteret om, hvilken retning Forsvaret er på vej i, og hvilken sikkerhedspolitisk situation vi befinder os i efter Ruslands invasion af Ukraine. Det har været en succes, InterForce nu vil bygge videre på.

”Danske virksomheder er nu ret godt informeret om, hvor vi står rent forsvarsmæssigt. Nu efterspørger de i højere grad viden om, hvad Forsvarets materielle og bygningsmæssige behov er, for at vi bliver godt rustet til den nye verdensorden. Derfor arbejder vi på, at de kommende InterForce/VL-møder skal foregå i samarbejde med FMI, så virksomhederne kan få det indblik,” siger Simon Staffeldt Schou.

Det er dog ikke kun virksomheder i Danmark, men i hele Rigsfællesskabet, som vil være i fokus i det kommende år. InterForce har seks regionale sekretariater i Danmark, der hver varetager kommunikationen med lokale virksomheder, og som afholder arrangementer for at bringe virksomhederne og dansk forsvar og beredskab tættere sammen.

InterForce har dog også et sekretariat i Grønland, InterForce Grønland, der ligesom de andre sekretariater består af en civilansat koordinator og en militær koordinator, der i Grønland er vicechefen for Arktisk Kommando.

Der har i en periode manglet en koordinator i InterForce Grønland, men den stilling er nu igen besat. InterForce vil derfor i den kommende tid arbejde for at skabe endnu tættere relationer med det grønlandske erhvervsliv og det grønlandske samfund.

”Der er en stor bevidsthed i Grønland om, at det arktiske område spiller en vigtig rolle i forhold til den sikkerhedspolitiske situation i verden. Og at grønlandske virksomheder har en meget klar rolle at spille i forhold til at bakke op om forsvaret og beredskabet i Nordatlanten. Derfor er det glædeligt, at InterForce Grønland igen kører på fuld kraft,” fortæller Simon Staffeldt Schou.

Fremover vil kommunikationen fra InterForce også blive mere målrettet. Tidligere har alle InterForce-medlemsvirksomheder modtaget fire fysiske nyhedsbreve kaldet InterForce News, derefter årsmagasinet, som du sidder med her og kun et InterForce News. Fra 2023 kommer der kun én trykt publikation, InterForce Magasinet.

Årsmagasinet fortsætter, men nyhedsbrevene bliver elektroniske og meget mere målrettede til de enkelte virksomheder, end det har været tilfældet før. Det skal i sidste ende gøre det lettere at løse nogle af de udfordringer, Reservestyrken står overfor, og samtidig skabe en bedre og tættere dialog med virksomhederne.

Et konkret eksempel på, hvordan man vil kunne bruge den mere målrettede kommunikation, er Kystredningstjenesten, som mangler frivillige, så de kan bemande redningsstationerne langs de danske kyster. De frivillige i Kystredningstjenesten, som også er en del af Reservestyrken, skal bo og arbejde meget tæt på redningsstationerne, så de med meget, meget kort varsel kan sejle ud at hjælpe folk i nød.

”På grund af kravet om det høje alarmberedskab har Kystredningstjenesten svært ved at rekruttere nye frivillige. Der kan man forestille sig, at vores nyhedsbreve vil kunne segmenteres, så vi som eksempel kan henvende os direkte til de virksomheder, der ligger meget tæt på vores kystredningsstationer, og som er medlemmer af InterForce. Vi kan fortælle dem om udfordringerne med rekrutteringen til Kystredningstjenesten og om, hvor vigtig tjenesten er for os alle, der bor i Danmark. Og virksomhederne kan så spørge ud i deres organisationer, om der er nogen blandt deres ansatte, der kunne være interesseret i at stille op og hjælpe til,” fortæller Simon Staffeldt Schou.

Det næste års tid vil rekruttering af nye medlemsvirksomheder også være i fokus. På nuværende tidspunkt har InterForce lige over 2.300 medlemsvirksomheder, som samlet repræsenterer omkring en million danske arbejdspladser.

Blandt de 2.300 medlemsvirksomheder er både nogle af de største danske virksomheder og en lang række kommuner og regioner. Men antallet af medlemsvirksomheder skal efter ønske fra Forsvarschefen gerne øges yderligere.

”Det er noget, vi vil satse meget på fremadrettet. Både gennem vores kommende front desk og nye muligheder for som virksomhed at engagere sig i dansk forsvar og beredskab og gennem det store rekrutteringsarbejde, der foregår lokalt gennem vores regionale sekretariater og InterForce Grønland,” siger Simon Staffeldt Schou.

I Danmark er der cirka 3.000 reservister, der har rådighedskontrakt med Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen. Dertil kommer en stor mængde frivillige, som fordeler sig med ca. 43.000 frivillige i Hjemmeværnet, hvoraf godt 13.000 er aktive, samt ca. 450 frivillige i Beredskabsstyrelsen og ca. 200 frivillige i Kystredningstjenesten.

Det varierer meget, hvor mange timer reservisterne lægger. En undersøgelse fra InterForce viser, at de aktive i gennemsnit gør tjeneste mellem 10 og 20 dage årligt. Dem, der har flest dage, har over 30 tjenestedage om året. Undersøgelsen viste dog også, at det er cirka 10 procent af reservisterne, som står for 90 procent af dagene i uniform. I Hjemmeværnet ydede de ca. 13.000 frivillige knap 2,3 millioner timers frivillig tjeneste i 2022. Det svarer til ca. 170 timer i gennemsnit for hver enkel hjemmeværnsfrivillig.

Læs også: Sooq InterForce tapersersussavarput?