Afsted med kort varsel til Tyrkiet

Jan Kildelund og Martin Munk Hansen smed, hvad de havde i hænderne, for at blive udsendt med Beredskabsstyrelsen til Tyrkiet. For et voldsomt jordskælv havde ramt landet, og der var brug for hjælp. Deres arbejdspladser bakkede op.

Sent om eftermiddagen den 6. februar 2023 ringer Jan Kildelund til sin chef i PowerNet, Per Buchard Hansen. Det skal gå lidt stærkt. Jan Kildelund står på Beredskabsstyrelsens kaserne i Herning, hvor han er en del af reserven. Der skal en fortrop på to personer af sted til det jordskælvsramte område i Tyrkiet i morgen tidlig. Kan han få to uger fri? Fra i morgen af, altså, spørger Jan sin chef.

”Selvfølgelig kan du det,” svarer Per Buchard Hansen. Opkaldet bliver kort.

Sammenlagt taler de to sammen i 10 minutter, inden Jan Kildelund morgenen efter står i Københavns Lufthavn på vej til den tyrkiske del af det område, der er blevet ramt af et kraftigt jordskælv dagen forinden.

Jan Kildelund har akkurat nået at aflyse nogle møder og overdrage et par opgaver til sine kollegaer og til Per Buchard Hansen.

”Det er selvfølgelig timingen i det, som kan være udfordringen. Men der havde vi en fin dialog. Man er nødt til at værne om sin arbejdsplads som ansat hos PowerNet. Men PowerNet kommer jo ikke først, når der er en krise af den kaliber, hvor man ved, at her er der en, der kan gøre en forskel,” konstaterer Per Buchard Hansen og fortsætter:

”Det er vigtigt, at arbejdspladsen fungerer, og at Jan har en arbejdsplads at komme tilbage til. Men det, der sker ude i den store verden, er også vigtigt. Det har ikke noget at gøre med, at vi er en humanitær virksomhed, der skal redde verden. Men jeg synes, det hele hænger sammen.”

Da Jan Kildelund blev ansat i it-virksomheden PowerNet for halvandet år siden, fortalte han sin chef, at han var i Reserven, og at der derfor kunne komme et tilbud om en udsendelse. På et tidspunkt.

I sine 12 år i Beredskabsstyrelsen som fastansat it-teknolog og seniorsergent har han i gennemsnit været udsendt en gang om året til diverse katastrofer og kriser rundtomkring i verden. En stor del af dem jordskælv.

Med hans specialiserede viden om det it-udstyr, som Beredskabsstyrelsen har at sætte op til at understøtte redningsaktioners koordineringsindsats, ville tilbuddet om endnu en udsendelse nok komme en dag.

Jan Kildelund var derfor spændt på, om chefens løfte dengang stadig stod ved magt.

”Det var jo fedt, at det stadigvæk gjaldt, når jeg reelt kom og sagde, at nu var det altså nu,” siger Jan Kildelund, der selvfølgelig også skulle afklare udsendelsen med sin hustru og sine børn.

For Per Buchard Hansen er spørgsmålet om Jans udsendelse i høj grad også et spørgsmål om fleksibilitet.

”Hvis Jan ikke kunne have fået friheden til at gøre det, så ville han sidde og tænke, at det var dog ærgerligt. Når han nu havde både lysten og evnen, og der var brug for ham, og det var noget, der gør noget for ham, så skulle han selvfølgelig det,” siger Per Buchard Hansen.

Ankommet til Tyrkiet kører Jan Kildelund og hans officerskollega til byen Gaziantep, hvor EU og også FN’s redningsindsats har base. Det ligger cirka 30 kilometer fra jordskælvets epicenter. De to fra Beredskabsstyrelsen er en del af et nordisk såkaldt TAST-team – technical assistance and support team. De skal understøtte EU’s koordinationsarbejde, blandt andet med internet og telefoni. Med sig har de også en teltlejr til 50 personer, som fordeles på to byer, Adiyaman og Malatya.

Jan Kildelund driver sidstnævnte lejr i intense 14 dage, inden han bliver afløst af endnu et hold danskere fra Beredskabsstyrelsen.

”Forud for min udsendelse tænkte jeg selvfølgelig, at nu hælder jeg det hele over på mine kollegaer i PowerNet. Vi har jo alle sammen nok at se til. Men jeg tror, at hvis det ikke var, fordi opgaven i Tyrkiet var så alvorlig, som den var, så ville jeg nok have haft svært ved at tage af sted,” siger Jan Kildelund. Mens han er udsendt, bliver han aflønnet af Beredskabsstyrelsen.

Når han har en ledig stund fra driften af lejren i Malatya, skimmer han sin arbejdsmail for at sikre sig, at alle mails har en anden kollega cc. Derhjemme ved Per Buchard Hansen, at han kan få fat på Jan via satellittelefon, hvis det er absolut nødvendigt. Det bliver det heldigvis ikke.

Til gengæld sender Jan Kildelund opdateringer hjem i ny og næ, også til kollegaerne i PowerNet.

Blandt andet modtager Per Buchard Hansen og hans medarbejdere en dramatisk beretning om en aften, hvor Jan Kildelund sidder i en hal med et hold kinesiske redningsfolk og drikker te og spiser suppe. Da rammer et efterskælv området, og de må alle løbe ud på parkeringspladsen foran bygningen.

”Det blev noget, vi fulgte med i herhjemme. Det skabte faktisk noget internt, næsten holdånd. Det gør så sandelig noget for et sammenhold. Men det gør også noget for, at man føler, at man hører til,” siger Per Buchard Hansen.

I Aarhus går Martin Munk Hansen i mellemtiden og forbereder sig på, at tilbuddet om en udsendelse til Tyrkiet kan komme. Han er frivillig i Beredskabsstyrelsen og en del af den samme gruppe af it-kyndige som Jan Kildelund. Martin Munk Hansen arbejder til daglig som softwareingeniør i virksomheden Roku Inc., som fremstiller udstyr og software til streaming.

”Jeg var ikke så bekymret for at spørge min chef, Rasmus. Han ved, at jeg gerne vil det her i Beredskabsstyrelsen. Og HR er altid efter mig i forhold til at få afholdt mine feriedage,” siger Martin Munk Hansen med et lille grin.

Han forbereder sin chef, Rasmus Frich, de næste fire-fem dage, inden opkaldet fra Beredskabsstyrelsen endelig kommer.

”Martin var god til at foregribe begivenhederne. Så han havde gjort sit forarbejde, da han kom og spurgte, om han måtte tage af sted,” husker Rasmus Frich.

Sammen får de aftalt, hvilke opgaver skal uddelegeres, og om der er noget, der skal sættes i bero. Martin Munk Hansen får sat et autosvar på sin mail om, at han altså ikke lige er tilgængelig i perioden.

Martin Munk Hansen skal under sin udsendelse stå for driften af den ene af teltlejrene. Derudover skal han sørge for, at det øvrige personale får mad, at generatorerne er tankede, og internettet i lejren er stabilt. Og så hjælper han til med at få holdets sammenbragte it-udstyr til at spille sammen.

Senere bliver han udlånt til FN’s hovedkoordinationscenter i Gaziantep, hvor han skal holde styr på FN-personalets pulje af biler. En arbejdsopgave, der adskiller sig væsentligt fra de hjemlige.

”Jeg er helt sikker på, at det, at jeg bruger tid på beredskabet i min fritid, giver mig nogle styrker, som jeg kan bidrage med på jobbet i Roku Inc. Noget så simpelt som tilgangen til at løse et problem. Når man lærer at blive brandmand, så lærer man om trepunktsbefalinger. Min tilgang til problemer er nok nogle gange påvirket af, hvordan man tackler problemer, når det ikke figurativt brænder, men når det rent faktisk brænder,” siger Martin Munk Hansen. Han har også tidligere været udsendt til Sverige i forbindelse med kraftige naturbrande i 2018.

Jan Kildelund har været udsendt 12 gange tidligere med Beredskabsstyrelsen. Derfor ved han, hvordan mennesker og omgivelser bliver påvirket ved et jordskælv, og at der tilmed er stor risiko for efterskælv. Alligevel bliver han overrasket over omfanget af ødelæggelserne i Tyrkiet. På strækningen mellem de to teltlejre, som det tager en hel nat at tilbagelægge i bil, er der sammenstyrtede bygninger overalt.

Denne gang skal han heller ikke tilbage til et job i beredskabet, men altså et civilt et af slagsen i PowerNet, når han 14 dage senere sidder på et fly på vej hjem til Danmark.

Det kræver mere omstilling end sædvanligt.

”Man skal jo trappe ud igen, når man kommer hjem fra et så intenst arbejdsmiljø. Det er faktisk den største opgave. Det var jo første gang, hvor jobbet derhjemme ikke var Beredskabsstyrelsen, vagter, brandbiler og udsendelse af rotationshold. Altså et job, hvor man får lov til at drosle lige så stille ned. Her kom jeg lige hjem… til en mailboks,” siger Jan Kildelund, som derfor beder sin chef, Per Buchard Hansen, om en ekstra fridag ved hjemkomsten. Han får to.

For Per Buchard Hansen er udsendelsen og fleksibiliteten fra arbejdspladsens side et væsentligt led i at værne om medarbejderens trivsel.

”Jan blev sat fri til at træffe et valg, der gjorde noget godt for ham. Er det udvikling? Det ved jeg ikke. Men det er i stor stil trivsel på den lange bane. For når Jan kigger tilbage på året, så har det været et år, hvor han har fået lidt af begge verdener,” siger PowerNets direktør, Per Buchard Hansen.

Dén frihed til at blive udsendt har betydning for Jan Kildelund.

”Jeg kan få lov til at beholde den del af min identitet. Og så giver det mig muligheden for at komme ud og tilbage igen og se tingene med nye, friske øjne på min arbejdsplads. Så det giver et afbræk,” siger Jan Kildelund.

Martin Munk Hansens udsendelse til Tyrkiet varer tre uger. Arbejdsopgaverne er omskiftelige, og tempoet er til tider hektisk. Men han oplever det som et velkomment sceneskift, før han igen vender tilbage til dagligdagen i Roku Inc. i Aarhus.

”Jeg er taknemmelig for, at jeg har den fleksibilitet på min arbejdsplads og i min rolle på arbejdspladsen. Under min udsendelse har jeg lært mig selv lidt bedre at kende. Jeg har for eksempel lært at arbejde med og blive mere opmærksom på faretegnene på stress,” siger Martin Munk Hansen.

Det giver ikke direkte arbejdspladsen noget – hverken økonomisk eller kompetencemæssigt – at Martin Munk Hansen er udsendt. Men hans chef, Rasmus Frich, kan sagtens få øje på klare fordele. Særligt på det menneskelige plan. For ham er fleksibiliteten en vigtig måde at holde en medarbejder glad.

”Indirekte får vi en medarbejder, som har haft nogle personlige overvejelser om, hvem han er, hvad han kan, og hvad han også finder glæde i. For hver gang, Martin har været ude på sådan en tur, kommer der nogle nye anerkendelser, og nogle nye ting, han har været udsat for og prøvet. Han bliver mere klar over, hvem han selv er, og hvad han trives med,” siger Rasmus Frich.

Læs også: Vi har en stærk forsvarsvilje