Forsvarsministeren åbner InterForce Grønland i morgen
Til redaktionerne
I forbindelse med forsvarsminister Trine Bramsens besøg ved Arktisk Kommando torsdag den 6. august inviteres pressen til åbning af InterForce Grønland.
Åbningsceremonien begynder kl. 17.20 grønlandsk tid i forlængelse af ministerens øvrige aktiviteter i Arktisk Kommando, som pressen også kan følge. Deltagelse i InterForces åbning skal meldes separat.
Til åbningen vil der være indlæg fra forsvarsminister Trine Bramsen; formand for den samlede InterForce-organisation, tidligere forsvarsminister Søren Gade; chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim J. Jørgensen; og InterForce Grønlands militære koordinator, kommandør John Boye Rasmussen.
Til stede vil i øvrigt være repræsentanter fra alle de virksomheder, der udgør Forretningsudvalget for InterForce Grønland. I forbindelse med åbningen vil disse virksomheder få overrakt et våbenskjold som markering af deres engagement i InterForce og dermed støtten til Forsvarets Reservestyrke. Seancen vil vare til ca. kl. 18.00.
Læs mere om InterForce Grønland uani..
Kontakt til pressen: koordinator Liv Inuk Oldenburg Lynge, tlf. +299 56 53 18 / groenland@interforce.dk samt kommunikationskonsulent Thorbjørn Hein, tlf. +45 41 90 22 00.