STILLER DU OGSÅ OP I UNIFORM?
*
Onsdag d. 25. september er det igen Uniform på jobbet-dag.
Det er den faste dag om året, hvor reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten må tage deres uniform på, når de går på job eller tager ind på deres studiested.
Er du også reservist eller frivillig? Her kan du få svar på dine spørgsmål om dagen.
*
UNIFORMSSPØRGSMÅL
Det er helt frivilligt, om du vil bære uniform på dagen eller ej. Det tæller ikke som tjeneste, og du optjener ikke tillæg.
Ja, det må du. Forsvarschefen, chefen for Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsens direktør har givet særlig tilladelse til at bære uniform uden for normal tjeneste i anledning af Uniform på jobbet-dagen.
Nej. Du må ikke bære din uniform på Uniform på jobbet-dagen, hvis der er risiko for, at nogen kan komme i tvivl om, hvilken myndighed du repræsenterer i dit civile job. Det gælder f.eks., hvis du er betjent eller vagt.
Nej. Du skal bære uniformen korrekt i sin helhed, så du repræsenterer Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen på bedste måde. Derfor skal du som minimum være uniformeret med en over- og underdel (bukser og jakke/skjorte). Men hvis dit civile job kræver, at du f.eks. bærer sikkerhedssko eller hjelm, må du gerne gøre det. Du må også bære en sikkerhedsvest over uniformsjakke – så længe din uniformsjakke er synlig.
Ja. Du kan bære dine normale enhedsmærker på uniformsjakken jf. dit værns uniformsbestemmelser. Der er givet tilladelse til, at du må bære ordensbånd på din uniform på Uniform på jobbet-dagen, hvis det passer sig til din arbejdssituation. Personel fra Hæren, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen må bære ordensbånd på både hverdags- og garnisonsuniform. Søværnets personel må kun bære på garnisonsuniform.
Nej. Du må bære den uniform, du har fået udleveret. Det kan være en arbejdsuniform (f.eks. MTS eller M/13) eller en garnisonsuniform. Der bliver ikke udleveret uniformer specifikt til denne dag.
Ja, det gør der. Du kan downloade en instruks for dagen ved at klikke her.
–
DIN ARBEJDSPLADS
Ja. Det er din arbejdsgiver eller dit studiested, der bestemmer, om du må bære uniform på dit arbejde eller dit studie denne dag. Du skal selv indhente denne tilladelse, mundtligt, i en e-mail eller i en anden form.
Når der pludselig vil være flere uniformer i gadebilledet på Uniform på jobbet-dagen, kan det skabe
bekymring hos folk, der kommer fra en krigszone. Derfor har vi oversat information om Uniform på jobbet-dagen til ukrainsk og engelsk. Det kan du finde under ‘Info til virksomheder’ på denne side.
Ja, det gør der. Den er underskrevet af Forsvarsministeren, og du kan downloade den ved at klikke her.
–
ANDRE SPØRGSMÅL
Nej. Hvis du vælger at bære uniform på Uniform på jobbet-dagen, tæller det ikke som tjeneste.
Nej. Du må ikke bære supplerende udstyr som hjelm, TYR, kampvest, basisudrustning, indsatsdragt mv. Det er heller ikke tilladt at bære våben, herunder knive.
Måske tillader din arbejdsplads ikke, at du tager uniform på. Måske skal du bare ikke på arbejde på Uniform på jobbet-dagen. Eller måske er du ledig. Så bak i stedet i stedet op ved at dele det gode budskab! Omtal dagen på din Facebook-profil, eller del f.eks. nogle af de videoer eller billeder, som vi og de andre myndigheder deler om dagen. Vi bruger hashtagget #uniformpaajobbet, hvis du vil se billeder fra dagen.
Hvis du ønsker at blive reservist i Forsvaret eller frivillig i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten, så klik her.
Hvis du er reservist eller frivillig i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten, skal du som udgangspunkt benytte dig af kommandostrukturen til at få afklaret dine spørgsmål. Hvis kommandostrukturen ikke kan besvare dine spørgsmål, så skriv til interforce@interforce.dk. Så vil vi forsøge at svare så hurtigt som muligt.
Når du bevæger dig i uniform i det offentlige rum, så udvis som altid almen fornuft og påpasselighed. Skulle du mod forventning opleve negativ opmærksomhed, så meld det til din lokale sikkerhedsorganisation eller til FE-KTP-ASH@fiin.dk.
Den indsats, du er med til at yde i det kommunale beredskab, er en uundværlig del af det samlede danske beredskab. Din indsats er derfor meget værdsat. Men Uniform på jobbet-dagen bliver afholdt af Forsvarsministeriet. Informationerne på denne hjemmeside vedrører kun det statslige frivillige beredskab. Det er aftalt med Danske Beredskaber, at du kan finde informationer om, hvorvidt du kan deltage i Uniform på jobbet-dagen, på www.danskeberedskaber.dk.
*
SPØRGSMÅL?
–
Skriv til interforce@interforce.dk
*
SEND BILLEDER AF DIG SELV
*
Send meget gerne et eller flere billeder ind af dig selv, hvor du bærer uniform på dit arbejde eller dit studie. Det må gerne være tydeligt, hvad du arbejder som, eller hvad du studerer. Skriv også gerne, hvor i landet du arbejder, og hvad din funktion er.
Vi vil gerne bruge billederne på InterForces og Forsvarets kanaler for at gøre endnu flere opmærksomme på Uniform på jobbet-dagen. Send billederne til interforce@interforce.dk.
Du er også meget velkommen til at tagge billeder af dig selv i uniform på dagen med hashtagget #uniformpåjobbet
*
DOKUMENTER TIL DOWNLOAD
*
Her kan du downloade Instruks for Uniform på jobbet-dagen. Den fortæller, hvilke regler der gælder, når du deltager i Uniform på jobbet-dagen. Du kan også downloade Forsvarsministerens opfordring til at deltage i Uniform på jobbet-dagen. Den kan du printe ud og give til din arbejdsplads.
*
LOGOER TIL DOWNLOAD
Klik på logoet for at downloade det
*
–
BANNERE TIL FACEBOOK OG LINKEDIN
*
Bannere til LinkedIn
Bannere til Facebook