Forsvars- og sikkerhedspolitik i en usikker verden
Den fortsatte krig i Ukraine, en ny præsident i USA, NATO, Tyskland og forsvaret af kongeriget var emnerne, da InterForce Region Hovedstaden afholdt årets Sikkerhedspolitisk Temaaften.
Af: Lars Kunov
Foto: Lars Kunov
Forsvarsakademiets eksperter gav igen i år deres vurdering af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, og der var nok at fortælle om. Spørgelysten var stor, da en stor gruppe af InterForce Hovedstadens medlemmer var samlet i Forsvarsakademiets auditorium til Sikkerhedspolitisk Temaaften.
De mange gæster blev modtaget af formand for InterForce Region Hovedstaden, Martin Bøge Mikkelsen, og oberst Peer Sander Rouff, den militære koordinator for InterForce Region Hovedstaden.
Oberst Peer Sander Rouff bød velkommen og satte rammen med en tur gennem den urolige verdenssituation og de mange spørgsmål, den rejser. Hvad betyder en ny præsident i USA? Hvad er konsekvenserne af krigen i Mellemøsten? Hvor går krigen i Ukraine hen? Hvad sker der hos vores nære naboer?
Store sikkerhedspolitiske spørgsmål står i kø. Derfor er samarbejdet mellem de civile virksomheder og Forsvaret igennem InterForce vigtigt.
Herefter introducerede aftenens moderator, lektor Jon Rahbek-Clemmensen, Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, aftenens program.
Krigen i Ukraine – hvad har vi lært?
Major Steen Kjærgaard bragte os helt tæt på situationen i Ukraine. Krigen er en klassisk landmilitær krig, hvor målet er at tage terræn. Men trods enorme – ikke mindst russiske – tab, er de terrænmæssige forskydninger minimale i det store billede.
Med de nye muligheder, som ukrainerne har fået, er der meget, der tyder på, at Ukraine stadig vil kunne være til stede i Kursk, når Donald Trump indsættes.
Lektor Jørgen Staun beskrev det russiske styre, økonomi og produktionskapacitet. Konklusionen er, at styret, trods udfordringer, er stabilt – og det er de (uopfyldte) udenrigspolitiske mål også.
Styret er stabilt – indtil den dag, det ikke er det mere. Der er et stort behov for at vise magt, herunder at slå modstandere ihjel – hvilket er et tegn på svaghed.
NATO og forholdet mellem Europa og USA
Lektor Peter Viggo Jacobsen opfordrede til ikke at være overbekymret over den kommende amerikanske præsident.
USA har et meget robust system, som ikke bare lader sig forandre.
Samtidig var erfaringerne fra sidst, at USA i den periode faktisk styrkede sine alliancer i Europa og Asien, dog med et kraftigt ønske om, at de allierede betalte mere til fællesskabet.
Nationale operationer i Danmarks nærområde
Major Esben Salling Larsen fortalte om den nye sammenhængende forsvarsplanlægning i NATO og om Danmarks centrale placering i forhold til potentielle konfliktområder.
Den sammenhængende planlægning stiller også krav til det danske forsvars kapaciteter og kapabilitet. Det er ikke længere nok at kunne stille med et bidrag.
Der skal nu være en sammenhængende indsats. Det betyder også, at mindre præstigefyldte opgaver skal kunne løses, fx bevogtning og logistik.
Zeitenende eller Zeitenwende?
Lektor Amelie Theussen gav et indblik i den tyske sikkerheds- og forsvarspolitik og ikke mindst de økonomiske omstillinger.
Ingen af de partier, der udgør den kriseramte regering, var gået til valg på oprustning.
Tyskland kommer fra en meget Rusland-venlig politik, og der er stadig en stor forskel på holdningen til truslen fra Rusland internt i Tyskland.
Debat og netværk
Efter oplæggene stillede eksperterne op til spørgsmål. Dem var der mange af, hvilket gav anledning til både brug af tavle og drøftelser mellem eksperterne.
Der var ingen tvivl om, at det var toppen af ekspertise, som var samlet. Efter debatten var der en let anretning og netværk.
Styrkelse af netværket mellem forsvaret og de civile virksomheder er en af InterForces centrale opgaver.
Tak
Der skal fra InterForce Region Hovedstaden lyde en stor tak til eksperterne fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier og fra Institut for Militære Operationer.
Der skal også lyde en stor tak til Hjemmeværnet for støtten til det praktiske.