- By Birgitte Nielsen

Tidligere Regionschef og Militære koordinator for InterForce Region Midtjylland, Oberst Mogens Bech er pludseligt afgået ved døden.

En leder af et sjældent format er gået bort. Tidligere Regionschef og Militære koordinator for InterForce Region Midtjylland, Oberst Mogens Bech er pludseligt afgået ved døden mandag den 24. juni i en alt for ung alder.

Et godt samarbejdet mellem forsvaret og civile virksomheder betød meget for Mogens. Mogens satte stor pris på den indsats reserven og de mange civile frivillige ydede. Mogens var særdeles afholdt, og den energi som opgaverne blev løst på, har betydet rigtig meget for InterForce Region Midtjylland.

Mogens var en inspirator og rollemodel for medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Mogens positive livssyn og arbejdsomhed var livsbekræftende for dem, han arbejdede sammen med.

Efter hans pensionering fra Forsvaret fortsatte Mogens en civil erhvervskarriere, men bevarede en tæt forbindelse til forsvaret. Mogens blev 67 år.

Med dyb medfølelse og varme tanker til familien i denne svære tid.

Ære være Mogens Bech’s minde.

Henrik Herold

Per Bøch Andersen

Peter Fausing