Nyt forsvarssamarbejde på Danmarks universiteter

Med etableringen af National Forsvarsteknologisk Center, NFC, bliver det nemmere for forsvarsindustrien, forsvaret og interesseorganisationer at komme i dialog med landets ypperste teknologiforskere på de danske universiteter.

Rektorer, dekaner, CEOs fra forsvarsindustrien og interesseorganisationer samt generaler fra Forsvaret var på plads, da HKH Prins Joachim klippede snoren til National Forsvarsteknologisk Center, NFC.

Seancen foregik den 8. februar 2023 på Aalborg Universitet, hvor også sekretariatet for det nye center har til huse. Her vil man med tiden få et samlet overblik over al teknologisk forskning, der relaterer sig forsvaret og forsvarsindustrien. 

”Man kan karakterisere NFC som en One-Stop-Shop for de danske universiteters samlede teknologi-udbud og muligheder for det,” siger Mogens Rysholt Poulsen. Han er dekan på det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet, AAU, og tillige næstformand i NFCs styregruppe.

”Det, vi tilbyder, er en samlet koordination på tværs af universiteterne – som en samlet pakke – der vil gøre det nemmere for eksempelvis Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, forsvarsindustrien eller forsvaret generelt at få kendskab til, hvad det rent faktisk er, universiteterne kan byde ind med, når man taler teknologiudvikling af høj international klasse.”

”Sammen med prorektor Rasmus Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har jeg i tre-fire år prøvet på at få samling på de aktiviteter, som man kan sige er forsvarsrelaterede. På et tidspunkt spurgte vi os selv: Hvorfor pokker forsøger vi ikke at få det overblik på nationalt niveau? Det gik vi så i gang med,” siger Mogens Rysholt Poulsen.

Der viste sig at være god genklang for idéen: I dag er alle otte danske universiteter og fem godkendte serviceinstitutter, GTS-institutterne, med i NFC. Den samarbejdskonstellation er unik og er ikke set før i Danmark.

”Man kan derfor karakterisere NFC som en del af et Triple Helix-samarbejde mellem forsvarets myndigheder, industrien og universiteterne,” siger Mogens Rysholt Poulsen.

I og med at hele 13 videninstitutioner står sammen, betyder også, at man får en meget vægtig stemme. Eksempelvis ved eksempelvis ansøgning om midler til større forsvarsteknologiske forsknings- og udviklingsprojekter hos European Defence Fund, som har et budget på ikke mindre end 8 mia. Euro.

”Vi vil rigtig gerne være med til at fremme industriens indtog i de europæiske programmer. Og her står vi med en vægtig stemme, når vi står samlet. Det gælder også, når forsvarsindustrien og forsvaret selv lige kommer med otte universiteter og GTS’er i følget. Det giver betydeligt mere vægt. Det er jo næsten et helt land, der byder sig til – i stedet for det er et enkelt universitet, styrelse eller interesseorganisation,” siger Mogens Rysholt Poulsen.

Konkret er NFC således både tænkt som en fælles indgang for forsvarsindustrien til vidensverdenen, og som en samlende organisation, der står stærkt i forhold til funding og interessefællesskab.

”I stedet for, at 13 forskellige parter måske løber i hver sin retning, har vi én samlet stemme. Samtidig bliver vi nemmere at komme ind at samarbejde med. Det er hamrende vigtigt, når det er her og nu, at vi skal forstærke vores forskning og teknologi. Det er ikke noget, vi kan vente mange år med. Vi synes, at vi både har en opgave og en forpligtelse til at komme hurtigt i gang. Og det gør vi på den her måde,” siger Mogens Rysholt Poulsen, der som dekan på AAUs Ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet står i spidsen for ca. 1.000 ansatte og en omsætning på rundt regnet 1 mia. kr.

Indledningsvis er der bevilget 25 mio. kr. på Forskningsreserven til etablering og drift af NFC. Men Mogens Rysholt Poulsen har både et håb og en forventning om, at to procent af forsvarets to-procents-bevilling i forhold til BNP vil blive øremærket forskning og dermed blive en del af det NFCs økonomiske fundament. I kroner og ører svarer det til ca. 1 mia. kr.

”Vigtigst for mig lige nu er at få os markeret som en troværdig og vigtig spiller i det her. Blandt andet ved at knytte bånd til de øvrige spillere i vores Triple Helix: Det vil sige virksomhederne, de forskellige værn, til FMI osv. Herefter skal vi i gang med det spændende arbejde med at sikre programmer til små og mellestore virksomheder, SMV’er, så de kan komme godt i gang med at udvikle ny teknologi og produkter,” siger Mogens Rysholt Poulsen og tilføjer:

”Der kører allerede forskellige samarbejder mellem de tre parter. Men skal vi og SMV’erne virkelig ud over stepperne, så skal der noget finasiering til. Og det går vi og afventer nu i forhold til, hvor Forsvarsforliget bærer os hen.”

NFC er forankret i et sekretariat på Aalborg Universitet, mens DTU varetager formandskabet for centrets styregruppe. 

”Det rigtig fede er, at man nu kan ringe til et sekretariat, som så kan begynde at vejlede i, hvor skal man gå hen. Er man det rigtige sted? Eller skal man gå til en anden organisation? Det kan man gøre fuldstændig uforpligtende,” siger Mogens Rysholt Poulsen og tilføjer:

”Men til virksomheder, der står med en idé, eller et produkt, som man mener, en forsker vil kunne udvikle på, er mit bedste råd, at man indledningsvist går i dialog med de aktører, der rent faktisk allerede varetager forsvarsindustriens interesser. Er man i tvivl, er man altid velkommen til at kontakte os. For vores mål er at komme meget tæt på industrien, og vi snakker allerede rigtig, rigtig meget med CenSec og de andre aktører – ja, faktisk med hele paletten.” 

En af de interesseorganisationer, som har samarbejdet med universiteterne i en årrække, er nævnte CenSec, Center for Defence, Space & Security, som har været tilknyttet InterForce i en årrække. CenSec er en erhvervsklynge, der favner knap 200 virksomheder fra forsvars-, rum-, og sikkerhedsindustrien. Her ser man tilblivelsen af National Forsvarsteknologisk Center som en generel styrkelse af forsvarsindustrien.

”NFC er bestemt en styrkelse af det økosystem, vi arbejder med. For jo større haven er – det vil sige, at jo flere planter, der kommer, som kan krydsbefrugte hinanden, jo stærkere bliver økosystemet. Og des mere kan man høste fra det. NFC er en indsprøjtning til forsknings- og uddannelsesdelen af økosystemet, som gør den danske forsknings- og vidensbase inden for forsvarsrelaterede aktiviteter meget stærkere,” siger CenSecs CEO, Klaus Bolving.

Han er overbevist om, at det vil komme virksomhederne til gavn, når NFC over tid får registret alle forskere og projekter, som kan relatere sig til forsvarsteknologi.

”Virksomhedsledere og -ejere er ofte meget nidkære over for deres virksomhed – det er deres baby. Den første kontakt går derfor som regel altid til en organisation, de kender og stoler på i forvejen. Typisk i form af en personlig kontakt. Det vil derfor være organisationer á la vores, virksomheden henvender sig til, hvis den har projekter, man ønsker udviklet. Og her vil NFC gøre det langt nemmere for os at finde de rigtige forskere frem til de enkelte virksomheder, når NFC bliver rullet ud, og organisationen får et samlet overblik over, hvad der findes af forsvarsrelateret forskning i Danmark,” siger Klaus Bolving.

Han peger på, at etableringen af NFC også kan blive en støtte for forskere, der ønsker at række ud til forsvarsindustrien – altså den anden vej rundt.

”Nogle gange er det jo også universiteterne eller forskerne, der rækker ud til virksomhederne for at vise virksomhederne den smarte nye teknologi eller nye viden, de har skabt eller har i tankerne. Så behovet for at etablere kontakt til de rette, går ofte også den vej,” siger Klaus Bolving.

Både Klaus Bolving og dekan Mogens Rysholt Poulsen peger på, at Ruslands invasion af Ukraine har betydet et generelt øget fokus på forsvarsmateriel. Også blandt forskere.

”Erkendelsen af, at der er et behov for at kigge på det her felt, er blevet skærpet efter Ukraine-krigen og sprængningen af Nordstream 2. Det har sat sig nogle spor. Tidligere havde universiteterne ikke samme prioritering i retning af forsvarsindustrien, men det er kraftigt forstærket nu. Selv om det kan lyde en kende patriotisk, så er det i bund og grund Danmark som nation, der får allermest gavn af etableringen af NFC,” siger Mogens Rysholt Poulsen.

Klaus Bolving supplerer: “Ukraine-krigen har været et wake-up call, hvor folk har tilegnet sig en sikkerheds-, freds- og krigskultur, der ud fra slags totalforsvarsfilosofi siger dem: Vi er nødt til at hjælpe hinanden. Det går meget, meget stærkt med den kulturændring. Derfor er der også flere og flere forskere, der siger, at selvfølgelig skal vi hjælpe med at beskytte Danmark eller vores allierede. Det skred går meget stærkt nu.”

Det er nu op til hver enkelt af de otte danske universiteter og de fem GTS-institutter, der er tilknyttet NFC, at danne sig et overblik over den forsvarsteknologiske forskning på den konkrete vidensinstitution. På Danmarks Tekniske Universitet er det eksempelvis DTU Security, der håndterer den opgave. På Aalborg Universitet har man etableret AAU Defence for bl.a. at foretage en ‘mapping’ af forsvarsteknologisk forskning, -aktiviteter og personer. 

Strategic Advisor Defence Lars Raae har siden november sidste år været ansat for blandt andet at kortlægge den forsvarsteknologiske forskning på AAU, der tæller omkring 3.700 ansatte og omsætter for 3,4 mia. kr.  Derudover er han AAUs primære kontaktpunkt til Forsvaret, forsvarsindustrien samt civile og militære partnere i udlandet.

”Det handler om at få indhentet et præcist billede af, hvad der er af forsvarsrelateret forskning og teknologi på tværs af vores fire fakulteter. En såkaldt ’mapping’. Det gælder især for dual-use projekter – det vil sige projekter, som udvikler forsvarsteknologi, som kan benyttes i civilt øjemed, eller omvendt. Jeg bliver tit overrasket over, hvor megen forskning som let kan indtænkes i en dual-use-sammenhæng. Det er en omfattende kortlægning, som AAU Defence er gået i gang med,” fortæller Lars Raae.

Han forklarer, at AAU Defence er tænkt som et forbindelsesled ved henvendelser om forsvarsteknologi og forskning med relation til forsvaret.

“Det skulle gerne blive sådan, at hvis man ringer til en forsker eller et kontor i Aalborg, i Campus Esbjerg eller i Campus København og spørger ind til noget, der har snitflader til forsvaret, så bliver man stillet om til AAU Defence. Hvis jeg får et opkald, hvor jeg tænker, at ‘det her er der nok nogen, der får gavn af at kigge på hos de andre universiteter’, så sender jeg det videre til NFC. Det er ligesom at ringe til hovedvagten på en kaserne – en fælles indgang, hvor man prompte bliver sendt til den rette kontakt,” siger Lars Raae.

Lars Raae har en kandidatgrad i historie og engelsk og er tidligere militærpolitibetjent. I dag er han tilknyttet Føringsstøtteregimentet som reservist og forretter tjeneste i uniform fire-seks uger om året. Siden 2018 har han også været InterForce-ambassadør. Han lægger ikke skjul på, at han også vil trække på sit netværk dér, hvis forskere fra AAU får behov for at række ud til industri, erhvervsliv eller internationale partnere – civile såvel som militære.

”Hvis forskere har behov for at sparre med nogen fra forsvarsindustrien eller erhvervslivet generelt, vil det jo være oplagt at gå ud til firmaer, der åbent har meldt ud, at de godt vil støtte forsvaret via InterForce. InterForce er jo et netværk, hvor jeg også kan ringe til en ambassadørkollega og spørge, hvem skal jeg have fat i, hvis en forsker står med et konkret projekt, en idé eller noget teknologi, der skal prøves af eller arbejdes videre med,” siger Lars Raae og tilføjer:

”Lige så svært, som jeg har ved at forklare, hvad selvhelende glas er, lige så svært kan andre have ved f.eks. at række ud til forsvarsindustrien. Her betyder min baggrund med 30 års tilknytning til Forsvaret, at ting bliver nemmere at forklare. Det at oversætte den kulturforskel er en stor del af mit arbejde. Her på AAU er jeg en slags Wikipedia, når det handler om Forsvaret, og det har jeg det helt fint med. Det er da super fedt, at jeg hver dag kan bruge det, jeg har lært i Forsvaret, og se, at det kommer andre til gavn,” siger Lars Raae. 

Læs også: Nyt forsvarsforlig