Militær Udfordringsdag hos InterForce Region Syddanmark
Den 24. maj tog 14 syddanske virksomheder udfordringen op og stillede med stærke og kompetente hold op i årets militære udfordringsdag.
Der blev kæmpet, svedt, heppet og humøret var højt blandt alle deltagere gennem hele den solrige dag. Slesvigske Fodregiment styrede alle hold igennem fire discipliner; Militær forhindringsbane, O-løb, skydning og håndgranatskast. Der skal lyde et kæmpe tak fra InterForce til Slesvigske Fodregiment for deres støtte til planlægning og afvikling af dagen.
Der blev kæmpet hårdt af alle hold gennem de fire discipliner, der også gav et kort indblik i verden, som mange ikke havde et forudgående kendskab til. Men selvom alle deltagerne gav alt, hvad de havde i sig, kunne der kun være en vinder i sidste ende. Holdet der til sidst kunne løfte pokalen i vejret som dette års samlede vinder blev BILLLESCHOU A/S.
Stort tillykke og tak for kampen til alle deltagerne!
Læs også: Militære Udfordringsdage med InterForce