Why support InterForce?

I en usikker verden er der mere end nogensinde brug for opbakning til dansk forsvar og beredskab.
Vi står over for voksende menneske- og naturskabte trusler som cyberangreb, fremmede staters angreb på kritisk infrastruktur, mangel på kritiske forsyninger, pandemier og ekstremt vejr.
Når man støtter InterForce, viser man, at man aktivt slutter op om Danmarks sikkerhed og bidrager til samfundets robusthed. Man viser, at man er åben overfor, at ens medarbejdere stiller op i uniform, når der bliver kaldt på dem til uddannelse, øvelse eller indsættelse.
Det viser ikke bare samfundssind. Man yder et uvurderligt bidrag til at styrke Danmarks samlede beredskab. Og man får gladere medarbejdere tilbage. For medarbejderne får lov at trække i uniform, bliver de klogere på sig selv, og de får nye kompetencer fra skarpe situationer. Kompetencer, som man som virksomhed vil få god gavn af.

Andre fordele
Som medlemsvirksomhed vil man blive inviteret til en række regionale og lokale arrangementer.
Der vil være aktiviteter, hvor man vil få Forsvarets og beredskabets øverste ledelse i tale og møde erhvervsledere, politikere og centralt placerede offentlige medarbejdere. Der vil også være arrangementer, hvor man kommer ind bag hegnet på de militære baser og oplever militære opvisninger til lands, vands og i luften.
Et stærk forsvar og beredskab kræver opbakning fra det civile bagland.