Hvad hvis krigen kommer?
Roskilde var for nylig ramme for et vigtigt arrangement om forsvar og beredskab, da InterForce Region Sjælland afholdt eventet ‘Hvis krigen kommer’. Her deltog repræsentanter fra 30 virksomheder, der blev informeret om de strategiske og praktiske tiltag, som skal sikre Danmark og vores kritiske infrastruktur i tilfælde af en militær konflikt.
Oberstløjtnant Kristian Kirsch Bentzen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt og Vestsjælland, præsenterede planerne for forsvaret af Danmark. Hans oplæg gav indsigt i, hvordan militæret og det civile samfund kan samarbejde om at beskytte vital infrastruktur og sikre landets stabilitet under ekstreme forhold.
Thomas Ludvigsen, InterForce Ambassadør, orienterede virksomhederne om InterForces arbejde og deres muligheder for at støtte det danske forsvar og beredskab. InterForce er et samarbejde mellem Forsvaret og det private erhvervsliv, der opfordrer danske virksomheder til at være en aktiv del af landets forsvarsberedskab.
Arrangementet blev afholdt i Malmos Idverdes lokaler i Roskilde, og der blev rettet en særlig tak til både de deltagende virksomheder og Malmos Idverde for deres engagement i emnet.
Læs også: Bred opbakning til InterForce