- By Michael Rachlin

Danmarks garnisonskommune nr. 1

Det er ikke kun private virksomheder, der er medlem af InterForce. I Varde er Forsvaret en del af kommunens DNA. Så kommunen er selvfølgelig også InterForce-medlem.

Foto: Rasmus Christopher Franck.

Det er en underdrivelse at sige, at Forsvaret fylder meget i Varde Kommune. Alene øvelsesområdet ved Oksbøl i den vestlige del af kommunen udgør 14.500 hektar – mere end ti procent af kommunens areal. Og det vel at mærke i en kommune, der målt pr. areal er landets femtestørste. Alene øvelsesterrænet er på størrelse med Samsø.

Når man kører forbi Oksbøl og ud mod Vesterhavet og sommerhusområderne ved Vejers Strand, møder man ofte Forsvarets mandskabsvogne, transportkøretøjer eller kampvogne. Her er skilte, der advarer om, at det er farligt at opsamle ammunitionsdele. Der er stier, hvor det helt sikkert også er livsfarligt at bevæge sig ind, når signalet på toppen af vejskiltene lyser rødt.

Som en hilsen fra fortiden ser man gårde og husmandssteder med blændede vinduer, fra dengang øvelsesområdet blev skabt for over 50 år siden ved en af danmarkshistoriens største ekspropriationer. Og så har vi slet ikke nævnt, at Danske Artilleriregiment ikke er den mest støjsvage nabo…

Hvis man ville, kunne man godt finde grunde til, at Vardes indbyggere ikke skulle være entydigt positive over for Forsvaret. Men ligesom landskabet er præget af Hærens tilstedeværelse, er Forsvaret også groet ind i Vardes DNA.

Faktisk er der ikke havnet en eneste klage over Forsvaret i borgmester Mads Sørensens (V) indbakke, siden han satte sig på borgmesterkontoret i 2022. Det er ellers ikke, fordi det skorter på borgerhenvendelser i Vestjylland, forsikrer han.

”Vi rider på ryggen af historien. Der har været et engagement i Forsvaret i generationer. Det er en del af bybilledet, at vi ser folk i uniform. Det har en kæmpe værdi for os. Jeg taler med mange folk, som er kommet hertil på grund af Forsvaret – også folk, der holder guldbryllup i byen. Det er noget af det vigtigste, vi arbejder sammen med Forsvaret om: rekruttering og fastholdelse.”

Plads til at vokse

Ud over Oksbøl Kaserne med landets største og vigtigste skyde- og øvelsesområde er kommunen hjemsted for Hjemmeværnsskolen i Nymindegab og Varde Kaserne, begge med mindre øvelsesområder tilknyttet. Desuden arbejder man tæt sammen med nabokommunen Esbjerg, der har NATO-havnen og Esbjerg Lufthavn. Sammen vil man profilere Vestjylland som et sted, hvor fremtidens forsvar har plads til at vokse.

”Selvfølgelig har det betydning for resten af Varde Kommune, hvis fremtidens investeringer kommer hertil. Forsvaret rekrutterer i hele landet, og hvis en familie bosætter sig i Varde, kan vi sagtens bruge soldatens partner i nogle af de områder, hvor vi har svært ved at rekruttere. Samtidig er det jo ikke en hemmelighed, at Forsvaret ikke har de højeste lønninger. Så det er måske værd at nævne, at man faktisk kan have en ganske fornuftig privatøkonomi, hvis man bosætter sig herude,” fortæller Mads Sørensen.

Borgmesteren rekrutterede selv en af Forsvarets mest profilerede tidligere medarbejdere for to år siden, da han ansatte den pensionerede oberst fra Danske Artilleriregiment i Oksbøl, Torben Dixen Møller. Obersten blev ansat som chefkonsulent med fokus på samarbejdet mellem Forsvaret og Varde Kommune.

Danmarks garnisonskommune

Da Torben Møller blev nødt til at gå på pension efter 45 år i uniform, opstod muligheden for at skifte Oksbøls øvelsesterræn ud med det kommunale kontorlandskab. Her arbejder han på at føre ordene om Varde som ”Danmarks Garnisonskommune” ud i livet.

Siden 2022 har Torben Møller bl.a. arbejdet for at gøre samarbejdet mellem Forsvaret og kommunen så smidigt som muligt. Selvom han vægrer sig ved at bruge ordet ’lobbyisme’, arbejder han på at synliggøre kommunen over for politikere og internt i Forsvaret. Selv kalder Torben Møller den del af arbejdet for ”interessevaretagelse”.

”Vi er forsigtige med at pege på nogle konkrete ting, vi synes skal til Varde. Men vi prøver at beskrive de muligheder, der er i området. Alle kan jo se, at der er plads herude, og at der er politisk velvilje. Der er allerede taget nogle beslutninger, som betyder, at der bliver investeret i Oksbøl i de kommende år. Alene det, at der skal uddannes 50 procent flere værnepligtige, kommer til at betyde, at der kommer flere folk igennem,” siger Torben Møller.

Længe før Torben Møller blev ansat – for godt 10 år siden – var Varde Kaserne i overhængende fare for at blive nedlagt. Men i stedet kom Hærens Sergentskole til det vestjyske fra Sønderborg i forbindelse med forsvarsforliget 2013-2017.

”Dengang kunne den daværende borgmester godt se, at kasernen ville lukke, hvis ikke man gjorde noget. Man hyrede konsulenter ind til at varetage kommunens interesse. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at man konstant følger med i, hvad der foregår,” mener Torben Møller.

Årets veterankommune

Forsvaret er heller ikke til at komme udenom, når man kommer ind i det rummelige rådhus, der stod færdig for under 10 år siden. I forhallen vidner en stor, globeformet skulptur – lavet af materiale fra en skrottet pansret mandskabsvogn – om, at Varde sidste år blev kåret til årets veterankommune. Med 750 veteraner i kommunen udgør det 1,5 procent af befolkningen. Sammen med gruppen af pårørende er det så stor en gruppe, at man ikke kan tillade sig at ignorere det.

”Nu kommer størstedelen af vores veteraner heldigvis hjem med gode erfaringer. Men vi har også en gruppe, som har problemer. For et par år siden besluttede man sig for at revidere sin veteranpolitik og gøre den mere ambitiøs. En af de ting, man har gennemført, er, at veteraner og pårørende har en hotline, hvor de kan komme med alle typer af henvendelser til kommunen. Her sidder der folk, der er særligt uddannet til at tage sig af det. For de veteraner, der er allermest sårbare – det drejer sig måske om 20-30 personer – har vi en medarbejder, der er særligt uddannet til at opsøge dem,” fortæller Torben Møller.

For Mads Sørensen er det vigtigt, at man i kommunen har øje for, hvordan man kan optimere forholdene for dem, der arbejder i uniform. Enten som fastansatte i Forsvaret eller beredskabet eller som frivillige og reservister.

”Det er naturligt for os at blive ved med at udvide vores horisont og kigge på, hvor vi kan gøre vilkårene bedre for dem, der har tilknytning til Forsvaret og beredskabet. Det er en udvikling, som kun lige er startet. Hvis Forsvaret skal udvikle sig i Varde Kommune, er det kun naturligt, at vi følger med,” slutter borgmesteren.

Åben Hede, Foto: Rasmus Christopher Franck.

Varde og Forsvaret – en lang historie

I 1929 købte staten Kallesmærsk Hede og oprettede Oksbøllejren. Som navnet antyder, var det en teltlejr, hvor der blev foretaget skydeøvelser.

Efter Danmarks besættelse i 1940 kom lejren under tysk kontrol og blev benyttet til uddannelse af soldater til Østfronten. Tyskerne eksproprierede land og udvidede lejren kraftigt.

Under besættelsen opførte tyskerne også Nymindegablejren mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Lejren blev opført som en del af Atlantvolden. Ved oprettelsen af Hjemmeværnet i 1949 blev lejren taget i brug som Hjemmeværnets Befalingsmandsskole.

Efter krigen blev op imod 35.000 tyske flygtninge indkvarteret i Oksbøl. ”En storby bag pigtråd” blev den kaldt. De sidste flygtninge forlod lejren i 1949.

Omkring 1960 efterlyste Hæren et større og mere sammenhængende øvelsesområde til nye kampvogne. Ved forsvarsforliget i 1960 var der et flertal for at efterkomme Forsvarets ønske. Resultatet blev en af de største ekspropriationer i Danmarkshistorien.

Varde Kaserne blev indviet i 1956. I begyndelsen var kasernen tilknyttet artilleriet. I dag er den hjem for Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole, der kom til Varde fra Sønderborg i 2014.