- By InterForce

Danmark afslutter to internationale bidrag

På lørdag vender 200 danske soldater hjem fra Enhanced Forward Presence missionen i Estland og tidligere på ugen overdrog Danmark kommandoen over NATO’s ene stående flådestyrke, SNMG1, til USA.

Af Morten Fredslund

Med udgangspunkt i flagskibene Niels Juel og Esbern Snare har Danmark haft kommandoen over den ene af NATO’s stående fregatflådestyrker i hele 2018 – de to skibe har været flagskib et halvt år af gangen, hvor personel fra Reseven periodevis også har været en del af besætningen.

Men i mandags overdrog Danmark planmæssigt kommandoen over NATO flådestyrken SNMG1, til USA. Det skete under en ceremoni i København med deltagelse af den danske fregat Niels Juel og det amerikanske skib USS Gravely, som overtager rollen som flagskib, skriver forsvaret.dk.

Danske fregat HDMS Niels Juel ved kaj i København ved kommandooverdragelsen i mandags. Fregatten har været et af to flag- skibe, som Danmark i 2018 har stillet til rådighed som flagskib for NATO’s ene fregatflådestyrke, SNMG1. Niels Juel har haft rollen som flagskib i det første halvår 2018, mens støtteskibet Esbern Snare har haft rollen i andet halvår.
Foto: Steffen Fog

SNMG1 står for Standing NATO Maritime Group 1. Det er en samling NATO-skibe som er på højt beredskab klar til at imødegå trusler mod NATO. SNMG1 består af seks fregatter fra forskellige NATO-lande samt et tankskib. 

At have kommandoen betyder, at man leder flådestyrken og dens indsats og står for – sammen med de NATO-lande, som stiller fregatter til rådighed for styrken – at sikre, at flådestyrken er klar til indsats med kort varsel samt deltager i øvelser og andre aktiviteter i løbet af året. Som flagskib huser man den NATO-stab, som udgør ledelsen af flådestyrken.

200 soldater hjem fra Estland

Efter sammenlagt et års tilknytning til en britisk kampgruppe i NATO’s fremskudte styrke i Baltikum, eFP, vender hovedparten af de 200 danske soldater hjem på lørdag.De modtages af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i Roskilde Lufthavn lørdag eftermiddag, fremgår det af forsvaret.dk.

De danske soldater har løst opgaven i Estland som del af en britisk kampgruppe siden januar 2018. 

eFP står for enhanced Forward Presence. Med bidraget har Danmark været med til at demonstrere sammenholdet i NATO og samtidig forsikre den estiske civilbefolkning om, at NATO har viljen og evnen til at forsvare landet, der grænser op til Rusland.

Soldaterne har været udsendt i et halvt år ad gangen med base i byen Tapa. Det har givet mulighed for at gennemføre øvelser af længere varighed og med høj intensitet.

Oberstløjtnant Carsten Winther, der har været chef for det danske bidrag i Estland, glæder sig ifølge forsvaret.dk over, at de danske soldater med deres tilstedeværelse i Estland, har bidraget til at vise solidaritet med de baltiske nabo- og NATO-lande.
 
– Vi er den snubletråd, som det i sidste ende drejer sig om. Hvis nogen finder på at gå ind over grænsen til et af de baltiske lande, så er det altså NATO-soldater, der står i skudlinjen, og ikke kun nationale soldater. Dermed har vi bidraget til at opfylde NATO’s musketér-ed, siger Carsten Winther til forsvarets website.

Belgiske soldater overtager fredag ansvaret for eFP i Estland for det kommende år, hvorefter det er planen, at Danmark atter bidrager i 2020. Indtil da vil det danske bidrag bestå af tre stabsofficerer.