Den bornholmske forsvarsvilje

Lokale virksomheder støtter op om Bornholms beredskab og forsvar. Det er særligt vigtigt på øen, hvor hjælpen kan være længere væk end i resten af landet.

Mark Palmquists opgaveportefølje spænder vidt. Siden 2018 har han været ejer af vognmandsforretningen Gudhjem Bus og et autoværksted, der også udfører autohjælp.

Allerede et halvt år efter, at han havde opstartet sin virksomhed, bød han og hans medarbejdere ind på opgaven med at drive en ambulanceservice. Opgaven er at støtte det bornholmske politi med transport af dødfundne personer til sygehuset eller kapellet. Han vandt udbuddet. Men Mark Palmquists støtte til det bornholmske beredskab stopper ikke dér.

For efter lidt overtalelse fra en bekendt blev Mark Palmquist i 2020 desuden medlem af et af Hjemmeværnets kompagnier på øen. Flere af hans 37 medarbejdere er også engagerede i Hjemmeværnet.

”Derfor var det jo naturligt, at min virksomhed også skulle være medlem af InterForce,” siger Mark. Dette indebærer blandt andet at støtte op om medarbejdernes engagement i Hjemmeværnet, Forsvaret og beredskabet i øvrigt – og give dem fri, når de skal på øvelse eller indsættes i opgaver.

For Mark Palmquist er hans engagement – og andre civile bornholmeres i øvrigt – vigtigt.

”Vores beredskab er jo dem, der våger over os andre, når vi ligger og sover. Det er dem, der gør, at vi kan være sikre. Hvis der sker en hændelse, er der nogen, der har udtænkt en plan,” siger Mark Palmquist og fortsætter:

”Det synes jeg både, at man skal anerkende, og man må også godt støtte op om det. En lille brik i et kæmpestort puslespil kan måske synes ubetydelig. Men hvis den lille brik er væk, bliver puslespillet aldrig færdigt. Derfor synes jeg, at det både er vigtigt at værdsætte, men også at understøtte vores beredskab. For i sidste ende er de her jo for vores skyld.”

Som frivillig i Hjemmeværnet løser Mark Palmquist og de øvrige frivillige soldater ikke blot trafikreguleringsopgaver. De assisterer også politiet i eftersøgninger af personer, og de bevogter gerningssteder og brandsteder, mens politiet venter på teknikere.

Hvert år har Mark Palmquists ansatte i Gudhjem Bus en tilbagevendende opgave: nemlig Folkemødet, Bornholms største arrangement, der tiltrækker flere tusind mennesker til øen. Her er opgaven for medarbejdere i vognmandsforretningen at stå standby med afspærringsmateriel og køretøjer, der kan fjerne ulovligt parkerede biler.

”Selv om vi er en lille brik, er vi jo stadig vigtige. For eksempel kan adgangsveje være blokeret af parkerede biler, og sikkerheden kan i yderste konsekvens blive kompromitteret. Så den lille brik kan også gøre en forskel. Det synes jeg er superspændende,” siger Mark Palmquist, der ét år kom på en ordentlig opgave, da et kraftfuldt regnvejr resulterede i et kaos af fastkørte biler. Han og hans medarbejdere måtte sætte alle kræfter ind på at trække køretøjerne fri.

”Det giver mig en supergod mavefornemmelse, at vi har gjort, hvad vi skulle. Vi har leveret en god indsats og har fået positive tilbagemeldinger, som jeg kan give videre til mine dygtige medarbejdere. Men det giver også en stolthedsfølelse over, at vi har været med til at skabe nogle gode vilkår og rammer for de her mange tusinde mennesker, som har besøgt Bornholm og Folkemødet,” siger han.

En af InterForces nye medlemsvirksomheder er Langemyregård, som Peter Brandt Koefoed ejer. Han er selvstændig landmand med 10 ansatte og driver et traditionelt planteavlsbrug med griseproduktion.

Tidligere på året opfordrede en person i hans vennekreds ham til at melde sin virksomhed til InterForce.

”Det er min grundlæggende indstilling, at vi alle sammen skal bidrage. Selvfølgelig har de seneste to et halvt år også haft en stor indflydelse. Hvis der er nogen, der føler, vi kan bidrage med noget, så stiller vi selvfølgelig op,” siger Peter Brandt Koefoed med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine.

Peter Brandt Koefoed er født og opvokset på Bornholm og husker en koldkrigstid med en far og farfar, der var medlemmer af Hjemmeværnet, ”spøgelsesfiskerbåde i Østersøen” samt ugentlige sirenetests og beskyttelsesrum under den lokale skole. Det nuværende trusselbillede giver ham flashbacks til tiden under Den kolde krig.

”Det kommer jo tæt op på igen (på grund af krigen i Ukraine, red.). Man får tiden før Murens Fald genopfrisket,” siger Peter Brandt Koefoed og fortæller, at morgendagens uforudsigelighed styrker hans vilje til at støtte op om Forsvaret og beredskabet i øvrigt.

Hvis man spørger oberstløjtnant Kenneth Kim Nielsen, der er militær koordinator for InterForce Bornholm og chef for det Bornholmske Hjemmeværn, lever fortællingen om Bornholms unikke placering i Østersøen stadig i øboernes bevidsthed. Det gælder ikke mindst minderne om den sovjetiske besættelse af øen frem til 5. april 1946.

Bornholm lå jo i en udsat position (under den kolde krig, red.), og man vidste jo måske godt, at hjælpen måske ikke kom lige med det samme, og at de som bornholmere måtte klare sig selv,” siger han.

Han oplever, at nutidens krig i Ukraine væves sammen med minderne om Bornholms fortid.

”Der er nu en trussel i Ukraine, og den trussel, tror jeg, får fortællingen (om truslen under den kolde krig, red.) til at bluse op på Bornholm. Man glemmer lidt, at verdensbilledet har ændret sig. Bornholm ligger ikke længere i frontlinjen. Bornholm ligger nu pakket godt ind af det tidligere Østtyskland, Polen, de baltiske lande og senest Sverige og Finland. Men jeg tror, at man glemmer det i hele fortællingen, således at man stadig føler sig meget udsat,” siger Kenneth Kim Nielsen.

Ifølge ham har minderne om en krigstid stor betydning for lokalbefolkningens forsvarsvilje. Han mener, at lokal opbakning til Forsvaret er vigtig. Ikke mindst i en tid, hvor regeringen øger forsvarsbudgetterne. Folketinget vedtog således tidligere i år, at der de kommende 10 år skal bruges yderligere 143 milliarder kroner på Forsvaret.

”Den lokale opbakning til det militære forsvar hænger jo sammen med forsvarsviljen i samfundet generelt. Det er jo decideret målbart, at jo mere opbakning, der er, jo mere forsvarsvilje er der også. Og på Bornholm er forsvarsviljen stor,” siger Kenneth Kim Nielsen.

Måler man på antallet af medlemmer i Hjemmeværnet, ligger Bornholm da også højere end landsgennemsnittet, forklarer Kenneth Kim Nielsen. Her er cirka to procent af den bornholmske befolkning en del af Hjemmeværnet. I resten af landet ligger den på omkring en halv procent.

Denne form for opbakning, lige som virksomheders støtte til Forsvaret og beredskabet – som eksempel medlemskab af InterForce – har stor betydning i en tid, hvor forsvarsforliget betyder øgede investeringer i forsvaret.

”Det ville jo ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke man havde en stærk forsvarsvilje i hele samfundet,” fastslår Kenneth Kim Nielsen.

Læs også: Hvad har vi lært af krigen i Ukraine?