-
Magasin du Nord støtter op om InterForce
I fredags modtog Magasin du Nord og Mark Smed InterForce-skjoldet af InterForce ambassadør Christian Fredberg. Skjoldet er en anerkendelse af, at Magasin støtter op om reservestyrken og derved bidrager til Danmarks samfundssikkerhed.
I forbindelse med skjoldoverrækkelsen drøftedes reservestyrkens forhold og hvordan vi ved fælles hjælp kan arbejde for at tilknytte flere medarbejdere til reservestyrken. F.eks. medarbejdere, der tidligere har haft tilknytning til Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet eller Kystredningstjenesten, men som nu har mistet tilknytningen.
Tak for støtten fra Magasin du Nord!