Information om Uniform på jobbet-dagen
I forrige uge udsendte vi et brev til alle InterForce-virksomheder, hvori vi fortalte, at der indføres en Uniform på jobbet-dag i Danmark.
Vedhæftet var et orienteringsbrev, underskrevet af Forsvarschefen, chefen og den kommitterede fra Hjemmeværnet samt direktøren for Beredskabsstyrelsen.
Tanken med dagen var, at alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten kunne få mulighed for at bære uniform på jobbet en enkelt dag om året. For at hædre deres store indsats for dansk forsvar og beredskab. Ligesom man gør det i vores nabolande.
Kort efter blev hjemmesiden med yderligere information om Uniform på jobbet-dagen dog lukket.
Vi må nu med beklagelse meddele, at der trods stor støtte landet over alligevel ikke bliver gennemført en Uniform på jobbet-dag i 2023.
Det skyldes, at vi har måttet konstatere, at der desværre ikke har været tilstrækkelig med tid til at sikre den fornødne kvalitet i forbindelse med selve udrulningen af dagen i år.
Vi beklager meget ulejligheden.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på interforce@interforce.dk.