Altid klar til indsættelse

Hjemmeværnets frivillige er parate til at blive indsat med kort varsel. En af dem er Niels Müller, der til daglig arbejder med kritisk infrastruktur, og som har været i Hjemmeværnet i over 25 år.

Det lignede en øvelse så meget, at det næsten virkede uvirkeligt. For nogle år siden kom Niels Müller ved et tilfælde forbi en tankstation, hvor der lige var sket en alvorlig ulykke. En lastbilchauffør var bakket ind i en kvindelig cyklist, der nu var fastklemt. Det lignede noget, Niels havde trænet rigtig mange gange.

“Jeg var den første på stedet. Så jeg gik straks i gang med at yde førstehjælp. Den næste person, der kom forbi, spurgte, om jeg havde styr på det. Det bekræftede jeg, og manden trak pludselig en gul refleksvest fra Politihjemmeværnet op af tasken og begyndte at dirigere trafikken væk. Det hele skete på under et minut. Da politi og redningspersonale ankom, kunne vi give en hurtig overlevering. Og så kørte vi ellers videre,” fortæller Niels om en episode, som hverken dengang eller siden har tiltrukket sig større opmærksomhed.

Men begivenheden er i al sin enkelthed vidnesbyrd om værdien af, at der i alle hjørner af samfundet er mænd og kvinder, der er trænet i at kunne ”se, lytte, melde, alarmere og spærre” i krisesituationer – som man lærer det i Hjemmeværnet og Forsvaret generelt.

Hjemmeværnets knap 43.000 frivillige er ikke altid synlige. Men de er der, når der er brug for dem. En af de frivillige, som stiller op hver gang, er Niels Müller fra Vestsjælland. Han har været aktiv som både menig og kompagnichef i forskellige afdelinger af Hjemmeværnet, siden han meldte sig kort efter at være blevet færdig som værnepligtig for 30 år siden.

Med et job som både anlægschef i et stort sjællandsk forsyningsselskab, egen virksomhed og far til fire er det et tilvalg, som vejer tungt i hverdagens kurv af opgaver. Men det har det aldrig været på tale at trappe helt ud, fortæller han.

“Jeg tror, at man starter med at lægge så mange timer i det, fordi man synes, det er interessant. Det militær-faglige. Men med alderen kommer der jo også en modenhed, hvor man bliver mere bevidst om, hvilke værdier man har med,” fortæller Niels og tilføjer, at han også har en søn på 30 år, der er gruppefører i Hjemmeværnet.

“Min morfar var frihedskæmper. Det var ikke noget, han gik og skiltede med. Men da jeg kom med i Hjemmeværnet, viste han mig sit frihedskæmper-armbind. Det har ligget i mit DNA, at det samfund, som vores forældre og bedsteforældre har bygget op, er værd at værne om,” siger Niels.

Med 30 år i Hjemmeværnet er det at være hjemmeværnsfrivillig i sagens natur en livsstil, som Niels har taget med på både arbejdspladser og med hjem i familien. Det kræver både stor opbakning hjemmefra og fra ens arbejdsplads, hvis man er på en længere øvelse eller udsendt i op til flere uger ad gangen. Det er en del af pakken, hvilket hans arbejdsgiver også er klar over.

“Da jeg blev ansat, sagde jeg, at det var en del af at ansætte mig, at jeg nogle gange måtte stille op i Hjemmeværnet. En byrde eller måske et gode, om man vil. Jeg oplever, at arbejdsgiverne generelt bakker op om Hjemmeværnets værdier og opgaver. De får også redskaber og metoder, som jeg tager direkte med fra Hjemmeværnet og bruger i mit arbejde,” siger Niels, der som anlægschef i Sorø Forsyning både har brug for at kunne arbejde under pres og være direkte i sin kommunikation, når han f.eks. arbejder med entreprenører.

Som ansvarlig for noget af den kritiske infrastruktur, der ligger under jorden, arbejder han konkret med værdier, der skal holde til næste generation. Når man “graver hele byer op, og samler dem igen”, er det vigtigt at kunne give den rigtige besked, siger han.

“Når man afgiver en befaling i Hjemmeværnet, er det en bestemt måde at kommunikere på, men ikke nødvendigvis som folk tror. Det er en måde at organisere nogle budskaber på, hvor du stiller kontrolspørgsmål. Ikke fordi du undervurderer eller vil udstille folk. Men fordi det er OK at sikre, at opgaven er forstået. At modtageren har hørt det, du selv tror, du har formuleret. Det er et udmærket redskab, som man kan bruge mange andre steder end i Hjemmeværnet,” siger Niels.

Selvom Forsvaret og Hjemmeværnet kan minde om hinanden for udefrakommende, er der klare forskelle. I Hjemmeværnet er der en helt anden tilgang til de frivillige og deres tjeneste, end der er til rekrutterne i Forsvaret.

“I Hjemmeværnet bliver der stillet flere spørgsmål, end hvis du arbejder med værnepligtige i Forsvaret. Hvis du kommer med en rigtig dårlig militærfaglig løsning i Hjemmeværnet, får du det at vide. De menige har ofte været her i mange år, og det kræver, at man dygtiggør sig. Ellers rejser dine folk hen et sted, hvor der er ordentlig ledelse. Det er kontant afregning,” siger Niels Müller. Selv har han haft stor glæde af at være igennem al den uddannelse, man kan få i Hjemmeværnet, ligesom Hjemmeværnet har bragt ham til både Grønland, USA og Estland.

Selvom der siden Ruslands invasion af Ukraine er en anden og mere alvorlig tone i Hjemmeværnets arbejde – f.eks. hvis man er på øvelse i Estland – så ændrer det ifølge Niels ikke på det militær-faglige arbejde.

“Vi har altid dyrket den skarpe profil,” understreger han. ”Og vi har altid taget fjenden alvorligt. Man har man måske brugt andre ord for fjenden, end man gør nu. Men tilgangen har været den samme.”

Ude i samfundet er der til gengæld kommet en større bevidsthed om Danmarks forsvarsevne og en øget respekt omkring Hjemmeværnets opgaver.

“Jeg kan helt sikkert mærke, at der i dag er en større forståelse for, at Hjemmeværnet er vigtigt. Jeg oplever også en stor forståelse fra min arbejdsplads, hvis jeg f.eks. skal være væk i nogle dage, fordi jeg skal på øvelse. Den forståelse skal man også have hjemme i familien, ” fortæller Niels.

Der er bare lige det med lønnen.

”Lønnen følger ikke med, når vi er udsendt. Det kan godt være, at du får et skulderklap, når du har udført en opgave. Det varmer soldaten. Men det kan du ikke bruge til så meget, når du kommer hjem og skal planlægge en sommerferie. Der kunne jeg godt tænke mig, at det hang bedre sammen. Og at vi som samfund også økonomisk anerkender værdien af det, vi laver i Hjemmeværnet,” siger Niels.

Personligt sætter han stor pris på de venskaber og det netværk, han har fået gennem Hjemmeværnet.

“Alt i alt er det, som gør størst indtryk på mig – efter så mange år – når vi rejser os som gruppe. Når vi kan samle flere hundrede mand til en øvelse, til en bevogtningsopgave eller en oversvømmelse i Roskilde Fjord. Det er i vores DNA, at vi altid kan stille folk. Så kan vi gøre rigtig meget, når der er brug for det. Også selvom det måske ikke er synligt i hverdagen,” slutter han.

Der er absolut også fordele for arbejdsgiveren, når man har medarbejdere, der er meget engagerede i Hjemmeværnet. Sådan siger direktøren for Sorø Forsyning, Jan M. Jørgensen, der er Niels Müllers arbejdsgiver.

“Jeg er ikke i tvivl om, at han kommer hjem med nogle ting med fra Hjemmeværnet, vi kan bruge. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at han ikke er til rådighed, når han er udsendt. Men på den anden side ved jeg, at hvis jeg bremsede ham i noget af det, han gerne ville, så ville jeg ikke få det fulde udbytte af ham,” siger Jan.

Som forsyningsselskab har man brug for at kunne håndtere pludseligt opståede kriser. I dag er det ikke kun vejrforhold, ledningsbrud eller lignende, der kan skabe kriser: Inden for de seneste par år er danske forsyningsvirksomheder blevet meget mere opmærksomme på, at de er en del af den kritiske infrastruktur. Og at de er oplagte mål for asymmetrisk krigsførelse. Der har allerede været sager fremme om cyberangreb mod en række forsyningsvirksomheder, bl.a. i maj 2023.

“Som forsyningsselskab er vi en vigtig del af samfundets kritiske infrastruktur. Hvis der opstår en krise, spiller vi en vigtig rolle i forhold til, at borgerne kan opretholde et normalt liv og blive hjulpet godt igennem krisen. Hele forsyningssektoren har sammen med Forsvares Efterretningstjeneste særlig opmærksomhed på f.eks. cyberangreb. Derfor er det vigtigt, at vi har nogle, som både har mentalitet og træning i at håndtere kriser. Der kan man jo næsten ikke forestille sig nogen, der giver bedre redskaber til det end Hjemmeværnet,” siger Jan.

Læs også: InterForce-Magasinet er udkommet