ACTAS A/S Skive modtager skjold fra InterForce Region Midtjylland

Da Dan Group Alarm Skive A/S for tre år siden blev en del af den landsdækkende sikringsvirksomhed ACTAS A/S, fortsatte afdelingen med at bakke op om InterForce. Præcis som den havde gjort i de foregående år.
Karl Toft Mikkelsen har i mange år støttet det arbejde, som InterForce står for, og han er glad for, at Actas også tager samarbejdet seriøst.
Actas har i dag flere medarbejdere, der er aktive i Hjemmeværnet, og i afdelingen i Aalborg er den tidligere udsendte soldat Carsten Jensen ansat.
Carsten arbejder på lageret fire dage om ugen i et fleksjob, som han er tilkendt på baggrund af sin PTSD efter udsendelse til krigen i Afghanistan.
Actas er en del af Nordens førende sikkerhedskoncern Prosero Security Group, og virksomhedens 105 medarbejdere fordeler sig på afdelinger i Aalborg, Aarhus, Skive, Fredericia, Hårlev og Glostrup. Virksomheden har i dag 14 elektrikerlærlinge fordelt i alle afdelinger, og et af virksomhedens særlige kendetegn er udviklingsafdelingen, der i samarbejde med virksomhedens øvrige, højtspecialiserede medarbejdere udvikler løsninger specielt tilpasset den enkelte kunde.
ACTAS A/S – Østerrisvej 3, 7840 Højslev
Salgs- og servicekontorer: Tel (+45) 7026 5858 www.actas.dk
