HVORFOR HAR VI EN UNIFORM PÅ JOBBET-DAG?
*
Vi har en Uniform på jobbet-dag for at hylde alle reservisterne og de frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten.
Onsdag d. 24. september 2025
–
Uniform på jobbet-dagen skal vise, hvor mange der yder en ekstra indsats for, at vi alle kan have et godt og trygt samfund i Danmark.
Reservisterne og de frivillige er helt almindelige mennesker. Det er håndværkere, kontormedarbejdere, skolelærere, akademikere og folk fra ledelseslagene, som trækker i uniform, når der er brug for dem.
I disse år oplever vi cyberangreb, fremmede staters angreb på kritisk infrastruktur, pandemier, ekstremt vejr, forsyningsmæssige udfordringer og en meget usikker verden med krig i Europa. Derfor er der mere brug for disse frivillige og reservister end nogensinde før.
På Uniform på jobbet-dagen hylder vi deres indsats.
*
BAGGRUND
Idéen til Uniform på jobbet-dagen kommer fra vores nabolande. Det startede i Storbritannien, hvor reservister på en bestemt dag tager deres uniform på og går på deres civile arbejde med den.
Senere har idéen spredt sig til Sverige og Norge, hvor man siden 2019 og 2020 har haft en fast Uniform på jobbet-dag. Fra 2023 har vi også haft en årlig dansk Uniform på jobbet-dag.
Det er InterForce, der står bag indførelsen af Uniform på jobbet-dag i Danmark. Du kan læse mere om, hvad InterForce er, ved at klikke her.
*
FAKTA
I Danmark har vi valgt, at den danske Uniform på jobbet-dag skal ligge den sidste onsdag i september hvert år. I 2025 er det d. 24. september. På denne dag opfordres alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til at tage deres uniform på, når de tager på job.
Det er dog helt frivilligt, om man vil gøre det. Og det er i sidste ende ens arbejdsplads eller studiested, der bestemmer, om man må bære uniformen eller ej.
Deltagelse i Uniform på jobbet-dag er for alle reservister, frivillige og virksomheder. Den er ikke kun for de virksomheder, som er medlem af InterForce.
*
SPØRGSMÅL?
–
Skriv til interforce@interforce.dk
*
*