Arktisk Basisuddannelse

For første gang har Grønland fået en forsvars- og beredskabsrettet uddannelse. Den skal give de unge flere muligheder og mere robusthed i det grønlandske samfund.

22 elever fra alle dele af Grønland stod den 5. maj 2024 klar i Kangerlussuaq i Vestgrønland. De var udvalgt blandt 236 ansøgere som dem, der skulle begynde på Forsvarets første uddannelse i Grønland – Arktisk Basisuddannelse.

Det var med en vis spænding, at instruktørholdet på 10 stod klar til at modtage dem. Dels fordi der på uddannelsen ikke er nogen sprogkrav. Dels fordi der op til uddannelsens start havde været undervisning i, hvordan kulturelle forskelle kunne risikere at spænde ben for samspillet mellem elever og instruktører på Arktisk Basisuddannelse. Det fortæller kaptajn Simon Kokfelt, der er chef for uddannelsen ved Arktisk Kommando.

”Det er faktisk gået over al forventning. Det første pejlemærke var, om alle eleverne dukkede op. Når man kigger på en dansk HBU (Hærens Basisuddannelse, red.), er det ikke nødvendigvis alle, der dukker op første dag. Det er også lidt en floskel i Grønland, at man ikke kommer til tiden, og det skal man bare acceptere. Vores 22 elever er meget motiverede, og langt de fleste er gode til at overholde tiden. Derudover er der ikke nogen af dem, som har en forventning om, at vi bare accepterer, at nogen først kommer 10-15 minutter inde i en lektion,” fortæller han.

Selve uddannelsen er udviklet af Forsvaret i samarbejde med Naalakkersuisut, Grønlands Selvstyre. Loven om værnepligt gælder ikke i Grønland, så der har aldrig været tale om, at det skulle være en egentlig grønlandsk værnepligt.

Der er derimod tale om en uddannelse, som eleverne aktivt søger, hvorefter de bliver ansat som elever i Forsvaret i hele den periode på 6-12 måneder, som uddannelsen varer. Det fortæller kaptajn Anders Kastoft fra Arktisk Kommando, der har stået i spidsen for udviklingen af Arktisk Basisuddannelse.

”Vores erfaringer fra øvelser og fra katastrofer såsom tsunamien i 2017 og fjeldbranden i 2019 har vist, at vi kunne styrke nogle beredskabsmæssige forhold med denne uddannelse, så eleverne kan blive robuste samfundsborgere i Grønland,” fortæller han.

Simon Kokfelt har selv en baggrund i Beredskabsstyrelsen. Her har han set, hvordan en beredskabsuddannelse i en dansk kontekst har været med til at skabe en robusthed blandt de unge danskere, der har fået uddannelsen.

”Det er jo i virkeligheden en meget smuk tanke, og det er også ideologien bag Arktisk Basisuddannelse. Det, vi forhåbentlig lykkes med her, er at give vores elever den samme platform, men med det ekstra forsvarsmæssige element. Samlet set er det en grundlæggende uddannelse i totalforsvaret af Grønland,” fortæller han.

Politisk har der gennem tiden været en skepsis over for en militarisering af Grønland og et ønske om, at Grønland og Arktis skal være et lavspændingsområde. Den skepsis har Simon Kokfelt ikke mærket noget til blandt eleverne – tværtimod. For eleverne spurgte eksempelvis selv, om de måtte få det grønlandske flag på deres uniformer.

”Det var rørende for mig at opleve, at eleverne vil vise deres nationale tilhørsforhold på uniformerne, og at det at være i Forsvaret sagtens kan gå hånd i hånd med at være fra Grønland. Det synes jeg er meget stærkt,” siger han.

Samtidig kan uddannelsen være med til at skabe netværk og relationer på tværs af Grønland, som ellers ikke ville være blevet skabt på grund af de store afstande. Når uddannelsen er overstået, kommer de netværk forhåbentlig til at komme eleverne til gode, uanset hvilken vej de vælger efterfølgende, mener Simon Kokfelt.

Første del af Arktisk Basisuddannelse indeholder træning af klassiske militære færdigheder. Oven i det har Forsvaret sammen med de lokale redningsberedskaber og Grønlands Politi udviklet moduler, hvor eleverne får politifaglig undervisning og en grundlæggende beredskabsuddannelse. Den grundlæggende førstehjælpsuddannelse får også en overbygning, som er udviklet i samarbejde med Grønlandsk Røde Kors.

”Der er nogle vilkår i Grønland, som vi tager højde for. Evakueringsvejene er meget anderledes end i Danmark, og evakueringstider kan være meget længere. Så eleverne lærer at skærme sig mod klimaet og om, hvordan man gør sig synlig for en redningshelikopter. De lærer også om det, der i mangel på et dansk ord hedder Prolonged Field Care. Det handler om evnen til at holde tilskadekomne i live over længere tid ude i felten, indtil de kan evakueres,” fortæller Anders Kastoft.

Ved siden af uddannelsen har Forsvaret en aftale med den lokale folkeskole. Det betyder, at de elever, som måtte ønske det, kan opkvalificere sig i dansk, engelsk og matematik. Hen mod slutningen af uddannelsen kommer eleverne til Nordjylland, hvor de på Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed får uddannelse i grundlæggende sømandsskab, brand og redning samt sikkerhed til søs.

Efter de seks måneder kan eleverne fortsætte i et perspektiveringsforløb. Her arbejder de videre med de ting, de har lært i de første seks måneder, og bruger dem i praksis på en arbejdsplads. Herefter skal eleverne gerne have et springbræt, som giver dem mulighed for at søge videre, hvad enten fremtiden er i det civile, inden for det beredskabsfaglige område eller som en karriere i Forsvaret.

De 22 unge mennesker, som nu er i gang med første del af Arktisk Basisuddannelse, kommer fra hele Grønland. Fra både Øst- og Vestkysten og fra syd til nord. Ud over at det rent logistisk er en stor opgave at samle unge fra så stort et geografisk område, følger der også nogle andre udfordringer med:

”Selvom Grønland er ét land, er der sproglige og kulturelle forskelle, alt efter hvor man kommer fra. Der er også forskel på klima, temperatur og luftfugtighed. Så det kræver en større eller mindre grad af tilpasning at komme her til Kangerlussuaq. Det er også logistisk mere bøvlet og dyrt at komme rundt i Grønland. Så mange af eleverne er væk hjemme fra i lang tid og har måske kun mulighed for at komme hjem i sommerferien, hvor det giver mening at tage den lange rejse. Det kan godt fylde for eleverne, og det tror jeg egentlig, det vil gøre for alle unge mennesker. I Danmark er det bekvemt, at du kan tage toget, og når du ikke det første, så tager du det næste. Det kan du ikke i Grønland,” siger Simon Kokfelt.

Der er ingen krav til sprog på uddannelsen. Det betyder, at nogle elever ikke kan dansk, og andre kan ikke grønlandsk. Derfor er der på holdet både instruktører, der taler grønlandsk og dansk, og som kan oversætte og tage hånd om eventuelle sprogbarrierer.

”Det er forhold, vi har været helt bevidste om, men som vi først rigtig har kunne forholde os til, når eleverne var startet. Måden, vi løser det på, er, at vi har kollegaer, som er tosprogede. Men også, at eleverne er med til at oversætte begge veje. For det er ikke kun dansk, eleverne ikke forstår. Der er også enkelte elever, der ikke forstår grønlandsk. De her jo lige så meget ret til at være her som den, der ikke kan dansk,” siger Simon Kokfelt.

I takt med at eleverne kommer længere ind i uddannelsen, og at de lærer Forsvaret at kende som organisation, får nogen af dem øjnene op for, at Forsvaret kan tilbyde dem andet end bare en uddannelse.

”Vi kan godt mærke, at nogle kommer med noget i bagagen, hvor de – og det tager jeg som et positivt udtryk – mærker, at Forsvaret som institution har enormt mange netværk og støttefunktioner at trække på. Sådan noget som OPRK-netværk (Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte, red.), Veterancentret og tilknyttede psykologer,” siger Simon Kokfelt.’

”Jeg tror ikke altid, vi i dansk kontekst er bekendte med, hvor mange muligheder vi egentlig har for at få støtte og vejledning. Nogle af eleverne begynder at åbne op omkring, at de har behov for vores støtte og vejledning til ting, der ikke nødvendigvis står på deres ugeskema. Der mener jeg, at vi også skal være i stand til ikke nødvendigvis at agere psykologer og socialrådgivere selv, men at lede dem videre. For de er ansatte i Forsvaret, og så skal de også have mulighed for få den hjælp, sådan en som mig har ret til.”

Der var stor interesse for uddannelsen allerede inden opstart. Derfor er der fra både dansk og grønlandsk side et ønske om at øge optaget på uddannelsen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der fra næste hold optages 30 elever. Simon Kokfelt ser også mulighed for, at uddannelsen fremover inddrager det civile arbejdsmarked mere i uddannelsen.

Fordi Grønland er så enormt geografisk og meget tyndt befolket, ser Simon Kokfelt, at det i fremtiden kan give god mening, at man får et register over tidligere elever på Arktisk Basisuddannelse.

”Jeg kan godt se, at man fra grønlandsk side kan have en interesse i at have et register over de her elever, når de bliver spredt ud langs kysterne. Så vi har nogen med de rigtige kompetencer, hvis der sker en naturkatastrofe eller lignende. Det kunne også bare være, at en virksomhed har brug for at finde nogle fornuftige unge mennesker. For om ikke andet, så har de fået noget dannelse, og det er der ingen, der har taget skade af,” siger han.

Læs også: Altid klar til indsættelse