Danmark i Kosovo – 25 år og stadig aktuelt

Hjemmeværnet skal aflaste Hæren i Kosovo, hvor de er en del af KFOR-styrken. En mission, der har været en stor succes trods den seneste tids uro, mener ekspert. 

Fra august og de kommende to år sender Hjemmeværnet folk til Kosovo, hvor de skal aflaste Hæren med bevogtning af NATO-baserne i landet. Missionen i Kosovo er gået ind i sit 25. år. med mere end 10.000 danske soldater, der har gjort tjeneste i KFOR, NATO’s Kosovo Force, er det både en langvarig og mandskabskrævende opgave.

Selvom Kosovo igen er kommet i overskrifterne på grund af uro i de nordlige, serbisk-dominerede provinser, har vores tilstedeværelse været ”en kæmpe succes”.

Det mener studielektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet Dorthe Bach Nyemann, der følger udviklingen i Kosovo tæt.

”Det er min opfattelse, at missionen i Kosovo har været en kæmpe succes. Den tjener en meget vigtig rolle, og der er slet ikke udsigt til, at man bør trække sig. Generelt er KFOPR blevet opfattet positivt af begge parter i konflikten, selvom de er blevet bragt i en meget uheldig situation i forbindelse med de aktuelle uroligheder,” mener Dorthe Bach Nyemann.

Helt aktuelt har KFOR kommet til at stå i forreste linje i konflikten mellem den etnisk albansk-dominerede regering i hovedstaden Pristina og det serbiske mindretal i de nordlige provinser. Det serbiske mindretal anerkender ikke Kosovo som et selvstændigt land. Ligesom den serbiske regering i Beograd betragter de Kosovo som historisk serbisk land, hvilket kommer til udtryk i store og små symboler i hverdagen.

Et af de tilsyneladende mindre symboler voksede sig stort sidste år, da Kosovos regering annoncerede, at man ville begynde at udstede bøder til de mange serbere i det nordlige Kosovo, der kørte rundt med serbiske nummerplader på deres bil. Det trak op til uroligheder, inden der med EU’s mellemkomst blev indgået et kompromis: Serbien holdt op med at udstede nummerplader til indbyggere i Kosovo, og regeringen i Kosovo opgav at udstede bøder.

Uroen brød ud igen i april efter et lokalvalg, som serberne havde boykottet. Valgdeltagelsen havde været meget lav. serberne så det derfor som en provokation, da der alligevel blev indsat etnisk albanske borgmestre i flere byer med serbisk flertal. Det var her, der opstod uroligheder ved de lokale rådhuse, hvor KFOR kom til at stå mellem serbiske demonstranter på den ene side og politi og de albansk-sindede borgmestre på den anden side. En meget uheldig situation for KFOR, mener Dorthe Bach Nyemann.
”KFOR har fået et mandat til at opretholde ro og orden. KFOR skulle aldrig have været bragt i en situation, hvor det for serberne ser ud som om, at de beskytter regeringen i Pristina. KFOR har i mange år arbejdet meget seriøst på ikke at blive opfattet som en part i konflikten,” siger Dorthe Bach Nyemann. Hun mener, at KFOR har haft en god historik med også at beskytte det serbiske mindretal, der ”ikke altid er blevet behandlet lige pænt”.

Man har fx arbejdet med at beskytte de serbisk-ortodokse klostre, der ligger rundt omkring i landet.  Det er bl.a. Visoki Dečani-klosteret i den vestlige del af Kosovo, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

”Den serbisk-ortodokse kirke har faktisk har været ude at sige, at de er rigtig glade for KFOR, og at de har gjort et stort arbejde med at beskytte dem. Det er vigtigt, at begge parter oplever, at man arbejder for dem,” siger Dorthe Bach Nyemann. Hun fortæller, at amerikanerne har været åbenlyst irriteret på regeringen i Kosovo for at have bragt KFOR i en uheldig situation.

Det er dog ellers ikke svært at aflæse, hvilke stormagter der traditionelt har støttet parterne i konflikten. Kosovo kan i høj grad takke USA for sin selvstændighed. Det gør de bogstaveligt talt også i hovedstaden Pristina, hvor man kan køre fra George Bush Street til Bill Clinton Boulevard.

USA var blandt de første til at anerkende Kosovos selvstændighed, mens hverken Kina eller Rusland anerkender Kosovo. Fornemmelsen af, at specielt Rusland holder hånden over Serbien, går mange generationer tilbage til både Osmannerrigets fald, Første og Anden Verdenskrig.

”Vi har Gud i Himlen, men på jorden har vi Rusland,” lyder en gammel serbisk talemåde, selvom Serbien i dag både orienterer sig mod øst og mod vest. 

”Der er ingen tvivl om, at der er mange politiske point for regeringen i Beograd i at tale om det store fællesskab med serberne i Kosovo og andre steder. Samtidig er der mange andre, som forsøger at puste til ilden: Rusland, højrenationale kredse i Serbien og sågar hooligans fra de store fodboldklubber i Serbien, der dukkede op til demonstrationerne, ” siger Dorthe Bach Nyemann, som understreger:

”Så længe, der er stærke kræfter, som har en interesse i at skabe ustabilitet på Balkan, er det en god investering at have en NATO-tilstedeværelse i Kosovo. Så længe jeg kan se frem, er der i hvert fald ingen bagkant på nødvendigheden af KFOR.”

Når Hjemmeværnet overtager bevogtningsopgaver i Kosovo, er det ikke på grund af den aktuelle situation på Balkan. Det er for generelt at aflaste Hæren. Siden efteråret har Hæren haft 1.000 mand udstedt til Baltikum, og det har trukket hårde veksler på personalet.

Hjemmeværnet har tidligere løst bevogtningsopgaven i Kosovo fra 2011 og 2013, da Hæren var presset af engagement i Afghanistan. Hjemmeværnet kommer til at sikre adgangsforholdene til NATO-basen ved byen Novo Selo. En klassisk bevogtningsopgave, som Hjemmeværnet har meget erfaring med.

”Hjemmeværnet er en vigtig del af det samlede danske forsvar, og vores primære opgave er at støtte forsvarets opgaver nationalt, men også internationalt, når det giver mening. Hjemmeværnets kernekompetence er bevogtning. Derfor kan vores soldater i perioder overtage bidraget i Kosovo og frigøre Forsvarets soldater til andre opgaver,” siger generalmajor Jens Garly, chef for Hjemmeværnet.

Læs også: Skarp bevogtning med Hjemmeværnet