Ruslands invasion af Ukraine: Hvad har vi lært?

Af Karina Bønnelykke, InterForce Region Sjælland

Den 20. april 2023 blev der afholdt sikkerhedspolitisk seminar på Gardehusarkasernen i Slagelse. InterForce Region Sjælland stod bag det velbesøgte arrangement.

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine og ændrede dermed hele Europas sikkerhedspolitiske billede. Hvad Rusland troede skulle være en hurtig specieloperation, viste sig dog i virkeligheden at blive noget helt andet.

Ukraine har vist en ekstraordinær kampvilje — og her over et år efter er krigen fortsat i gang. Hvad har vi lært af krigen, herunder om Ruslands måske overraskende manglende kampevne?

Med sin direkte og lige fremme facon startede Peter Viggo Jakobsen, cand.scient.pol., ph.d., Forsvarsakademiet, i vanlig stil med at fortælle, at man lige nu forbereder sig på forårsoffensiven, og hvordan begge parter er stålsatte på sejr.

Hvad har formålet med invasionen været? Rusland ønskede at få kontrol over Donbas-regionen, få anerkendt Krim som værende russisk og samtidig få kontrol over de besatte dele af Sortehavskysten. Men Rusland mangler i den grad soldater og har indkaldt flere værnepligtige end normalt. Samtidig med, at man har sendt en elektronisk indkaldelse til alle mænd under 50 år og bedt dem melde sig.

Peter Viggo lagde ikke skjul på, at det reelt er Biden, der sætter tempoet i krigen. Den amerikanske præsident har sat nogle klare spilleregler op inden invasionen, for han ønsker ikke at gå direkte i krig med Rusland. USA har hele tiden ønsket, at krigen skulle blive i Ukraine, så man ikke udløser 3. verdenskrig: ”What happens in Vegas, stays in Vegas”.  

Derimod har USA doneret store mængder af våben til Ukraine og har også sendt soldater til de omkringliggende lande i Baltikum. Peter Viggo Jakobsen lagde heller ikke skjul på, at Europa lægger sig i slipstrømmen af USA. Europa er hele tiden afventende i forhold til, hvad USA gør.

Europa har trukket sig ud rent økonomisk fra Rusland, og samhandlen er sat på standby. Samtidig er alle erkendte russiske kontoer lukket og beløbene indefrosset.

Også forsyningskæderne i verden har fået en helt anden betydning efter Corona-epidemien og krigen i Ukraine.

Ligesom Peter Viggo havde major Kenneth Nymand Pedersen heller ikke troet på Ruslands invasion af Ukraine.

Major Kenneth Nymand Pedersen er chef for Center for Landmiltære Operationer ved Forsvarsakademiet. Med sin viden kunne han give et unikt indblik i krigen set fra et landmilitært operationsniveau: Selve invasionen fra Ruslands side var egentlig militærstrategisk godt planlagt. Men ukrainerne har vist en ekstraordinær kampvilje til at kæmpe for deres land.

Der er tale om to vidt forskellige slags soldater, når man kigger på ukrainerne og russerne. De ukrainske soldater ved, hvad de kæmper for. De russiske soldater kæmper for det, de får at vide fra Rusland.

Majoren kunne fortælle, hvordan russerne har forsøgt at få kontrol over Ukraine med både flåden og luftvåbnet. Men hver gang har man mødt stor modstand fra ukrainerne. Russerne er blevet ydmyget rent maritimt og luftmæssigt. Desuden har ukrainerne anvendt droner, som russerne ikke har kunne skyde ned.

Forberedelsesmæssigt var russerne ikke klar over, hvilken modstand de ville møde fra ukrainerne. Vi husker alle billederne af de russiske kampvogne, der på en strækning af over 60 kilometer holdt stille midt på hovedvejen mod Kiev.

Her supplerede chefen for Gardehusarregimentet og militær koordinator i InterForce Region Sjælland, oberst Jørn Christensen, at der var flere faktorer, der gjorde, at russerne fejlede. Blandt andet kunne man ikke anvende andre indfaldsveje til Kiev. For så ville kampvognene være sunket i den bløde jord i rabatten på grund af årstiden.

Kenneth Nymand Pedersen kom også ind på, at de indberetninger, man har haft om Rusland og deres kampmateriel, har været forkerte. Under krigene i Afghanistan og Irak har man simpelthen ikke haft nok fokus på Rusland. Derfor har man fejlvurderet Ruslands militære isenkram.

Majoren mente godt, at ukrainerne kan generobre de besatte områder i Ukraine og vinde krigen og samtidig tage Krim tilbage. Men det kræver fortsat kampmateriel fra Europa.

Der var undervejs gode spørgsmål fra de fremmødte. Der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine påvirker alle, og fylder meget i bevidstheden for de fleste.

Formiddagen sluttede med overrækkelse af InterForce-skjolde til BELFOR Denmark, Psykologisk Klinik Sorø, Multi-Tech A/S, Nykilde, Dania Software og JHL Handel Roskilde.

InterForce takker for det store fremmøde og for opbakningen til Reservestyrken.

Læs også: Kom med til Hjul og bælter-arrangement