Comfort Tours støtter specialstyrker
Comfort Tours har ikke bare været medlem af InterForce i en årrække. Virksomheden har også en historie, der går helt tilbage til 1883.
I dag ledes virksomheden af fjerde generation, direktør Jesper Rasch Jensen. ”Da vi selv havde ansatte, som havde en udsendelse til internationale missioner i bagagen, var det naturligt for os at bakke op om InterForce. Og i det hele taget at bakke op om, at vi alle skal bidrage til vores fælles sikkerhed”, siger Jesper.
Comfort Tours og Night Hawk-øvelsen
Samme indstilling gjorde sig gældende under den store Night Hawk-øvelse sidste efterår. Her deltog specieloperationsstyrker fra hele 13 lande.
Comfort Tours trådte i den forbindelse til med et engagement og en fleksibilitet ud over det sædvanlige: Der blev hurtigt formidlet 15 busser til transport af figuranter, som var med til at gøre øvelsen så levende og realistisk som muligt. Det havde ikke været muligt uden den store hjælp fra busselskabet.
Sådan en ekstraordinær indsats fortjener en særlig tak. Derfor overleverede oberstløjtnant Christian Jacob Flarup, som er chef for Reserven ved Specialoperationskommandoen, og InterForce-ambassadør oberstløjtnant Flemming Bonavent Hansen, der er chef for ambassadørkorpset i InterForce Region Syd, et våbenskjold fra henholdsvis Specialoperationskommandoen og InterForce til Jesper Rasch Jensen.
Et stort tak til Comfort Tours herfra!
Læs også: BelAir Aviation støtter op om InterForce