- By Simon Staffeldt Schou
Date: 22/11/2022 - 22/11/2022

Sikkerhedspolitisk temaaften

Sikkerhedspolitisk temaaften

InterForce Region Hovedstaden indbyder i samarbejde med Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet til en sikkerhedspolitisk temaaften, som tager afsæt i Danmarks sikkerhedsmæssige og strategiske situation. Temaaftenen finder sted i Ridehuset, ved Frederiksberg Slot.

På grund af den meget dynamiske situation, som verden befinder sig i for tiden inden for det sikkerhedspolitiske område, kan emnerne justeres, afhængig af situationens udvikling.  

Eksperter fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier vil bidrage med deres vurderinger af Danmarks ændrede sikkerhedssituation i kølvandet på Ukrainekrigen, den svenske og finske ansøgning om NATO-medlemskab og NATO-topmødet i Madrid. Hvad betyder disse forhold for Danmarks sikkerhed? … og hvordan med resten af verden? Hvor er den gået hen, mens der er krig i Europa?

Temaet for den sikkerhedspolitiske temaaften er: ”Danmarks sikkerhedssituation efter den russiske invasion af Ukraine

OPLÆG TIL PANELDEBAT:

Indledning: Danmark i en usikker og labil verdensorden ved Lektor Annemarie Peen Roth.
Krigen i Ukraine: Hvad sker der? og hvad er Danmarks rolle i konflikten? ved Major Kristian Lindhardt.

Rusland: Svagt eller mægtigt? ved Kontorchef Niels Bo Poulsen.
USA (og NATO): Hvor fast er grebet om den vestlige verdens sikkerhed? ved Lektor Carina Meyn.
Mellemøsten er der stadig…!: Konflikter i Europas sydlige og sydøstlige nærområder ved Adjunkt Thomas Brønd.

PROGRAM:

1700-1715: Velkomst og orientering om InterForce ved oberst Peer Sander Rouff.

1715-1805: Indledning samt oplæg om Danmarks sikkerhedssituation, krigen i Ukraine samt Rusland.

1805-1820: Pause.

1820-1900: Oplæg om USA og NATO samt Mellemøsten.

1900-1945: Spørgsmål og svar – paneldebat.

1945-2030: Let anretning og networking.

Moderator: Lektor Annemarie Peen Roth, Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.