Af Morten Fredslund

Det er især den nye struktur i Totalforsvarsstyrken, der betyder, at Den Kongelige Livgarde nu har kastet snøren ud efter tidligere og hjemsendte soldater – fra konstabel til kaptajn –, der kunne tænke sig igen at få en tilknytning til Forsvaret i form af en rådighedskontrakt. 

Fem af de otte stillingsopslag er stadig aktive og er rettet mod konstabler, korporaler, sergenter, over- og seniorsergenter. Man skal dog spidse pennen, hvis man vil lægge billet ind, da ansøgningsfristen er søndag den 23. juni. Efter sommerferien vil Livgarden igen annoncere efter reserveofficerer med rang af premierløjtnant og kaptajn.

Livgardens reserveentitet tæller i dag 21 mand, men skal ved udgangen af forligsperioden være forøget til godt 50 personer. Desuden skal Livgarden levere omkring 100 befalingsmænd og officerer af alle grader til føringsstrukturen i Totalforsvarsstyrken, som opstilles af Hjemmeværnet. På sigt kommer Livgardens reserveentitet dermed til at rumme 150-160 reservister.

– Hvert år de næste fire år skal Livgarden levere hele føringsstrukturen til et kompagni i Totalforsvarsstyrken. Konkret handler det om en række kompagnichefer samt delings- og gruppeførere, som vi låner ud til Hjemmeværnets Landsdelsregion Øst, der står for opstillingen. Det er en ny opgave for os, og det er en af grundene til, at vi får brug for mange flere reservister, end vi råder over i dag, siger oberstløjtnant af reserven Benny  Smith.

Han er chef for Livgardens reserveentitet og er desuden tilknyttet InterForces ambassadørkorps i Region Hovedstaden. For nyligt har han lagt sidste hånd på en plan for, hvordan fremtidens reservestruktur skal se ud i Livgarden. 

– Hvis vi får grønt lys til planen, vil vi opbygge reserveenhedens organisation som en bataljon. Det betyder, at reservepersonellet knyttes til konkrete stillinger og funktioner modsat nu, hvor personellet kan hentes fra en pulje til at løse forskellige opgaver. Den nye struktur vil givetvis gøre det mere overskueligt og attraktivt at være en del af Livgardens reserveenhed. Og det vil også styrke korpsånden, siger Benny Smith, der civilt er CEO for ca. 100 ansatte hos Poul Johansen Maskiner i Fårevejle.

I stillingsopslagene har det ikke været anført, hvor mange soldater fra de forskellige kategorier, man konkret er ude efter. “En række…”, står der i opslagene på karriere.forsvaret.dk.

– Konkret søger vi seks tambourer fra konstabelgruppen til reserven ved Livgardens Tambourkorps. Men derudover skal man se opslagene som et fælles opslag, hvor vi lodder stemningen for, hvor vi står i forhold til at rekruttere hjemsendt personel til Livgardens reserveenhed. Ud over føringsstrukturen ved Totalforsvarsstyrken, skal vi bruge reservepersonel til I/Livgarden, der er en operativ bataljon, men også til vagtkompagniet  og uddannelsesbataljonen. Så det er en meget bred vifte af kompetencer, vi nu er gået på jagt efter. Og man behøver som udgangspunkt ikke at have gjort tjeneste i Livgarden for at komme i betragtning, selv om det selvfølgelig ikke er en ulempe, siger Benny Ole Smith.

Den nye Totalforsvarsstyrke kommer på landsplan til at bestå af op til 12.000 værnepligtige samt førere fra reserven. De hjemsendte værnepligtige bliver fordelt på militære enheder, som vil være placeret i Hjemmeværnet, der får brug for i omegnen af 700 reservister som førere af Totalforsvarsstyrken. 

– I Livgarden får vi brug for omkring 140 flere reservister, end vi er i dag. Det kan blive en udfordring at nå at få rekrutteret et så stort antal i forligsperioden, da Livgarden jo ikke er alene om at have et markant større behov for reservister. Derfor griber vi også fat i alle i den nuværende reserveenhed. Men mange skal hverves blandt hjemsendte værnepligtige befalingsmænd og tidligere ansatte i forsvaret. Eller blandt soldater som af en eller anden grund ønsker at forlade deres faste stilling i forsvarets til fordel for et civilt job. Dem vil vi gribe fat i, og desuden løbende slå ledige stillinger op i takt med, at vi får et overblik over de konkrete behov, siger Benny  Smith.