- By Simon Staffeldt Schou

»Det er en fælles opgave at værne om Danmarks sikkerhed«

Forsvaret mangler 2.000 reservister, der skal være med til at styrke Danmarks sikkerhed. Både erhvervsliv og forsvaret skal tænke i helt nye baner og aftaletyper, hvis man tilnærmelsesvis skal skaffe reservister nok. Det mener oberst Susanne Lund, der er afgående chef for Center for Reservestyrken.
Oberst Susanne Lund, afgående chef for Center for Reservestyrken.

Forsvaret mangler 2.000 reservister, der skal være med til at styrke Danmarks sikkerhed. Både erhvervsliv og forsvaret skal tænke i helt nye baner og aftaletyper, hvis man tilnærmelsesvis skal skaffe reservister nok. Det mener oberst Susanne Lund, der er afgående chef for Center for Reservestyrken.

Vi skal have en fleksibel arbejdsstyrke. Hvor forsvaret kan ansætte fremtidens reservister i deltidsstillinger, i projektansættelser, i delestillinger eller placere dem i en beredskabsplacering uden specifik funktion. Samtidig med, at de pågældende er ansat i en civil virksomhed. Det er bare nogle af de kreative løsninger, der skal til, hvis forsvaret skal skaffe reservister nok til at dække behovet for 2.000 personer i den indeværende forligsperiode. Forligsperioden løber frem til udgangen af 2023.

»Der er nu kun et år tilbage af den indeværende forligsperiode, og vi har kun halvdelen af de 4.500 reservister, vi skal bruge. Kan vi nå at skaffe den sidste halvdel? Det er tvivlsomt. Så lad os nu kigge ind i et nyt forlig, så vi ikke laver kortsigtede løsninger. Der får vi også et væsentligt økonomisk løft at gøre godt med. Dog er penge ikke altid løsningen. For godt nok kan vi købe mere grej og løse nye opgaver. Men vi skal også have fat i den menneskelige kapital. Og det er en udfordring,« siger Susanne Lund, der er afgående chef for Center for Reservestyrken.

Ikke længere en livstidsstilling

»Med det behov – og den udvikling – vi har i fremtiden, og som forsvaret også er igennem, skal vi måske lave nogle mere gensidigt forpligtende samarbejder med mennesker ude i det civile samfund. Folk, som måske tidligere har været soldater, og som kan noget, vi har brug for i Forsvaret. Men hvor de ikke behøver at gå inde i Forsvaret hver eneste dag. Det er noget af det, vi kigger ind i,« siger Susanne Lund og tilføjer:

»Vi bliver nødt til at ændre forestillingen om, at melder man sig som soldat, så er man soldat på fuld tid resten af livet. Det er ikke sådan, de unge ser sig på arbejdsmarkedet i dag.«

»Hvad kan vi – som vilkårene er nu – gøre, og hvordan kan vi få skabt mere opmærksomhed på det behov, vi har for reservepersonel? Og er der noget, vi kan justere på for at skaffe noget mere reservepersonel? Det er noget af det, der skal afklares. Vi står jo i en tid med historisk lav arbejdsløshed. Både vi og de civile arbejdsgivere er på jagt efter de samme gruppe medarbejdere. Så der skal tænkes nye tanker. Samtidig skal vi finde langtidsholdbare løsninger,« siger Susanne Lund, og tilføjer:

»Helt grundlæggende undersøger vi i forsvaret, om vi skal vi ændre på den måde, vi i dag har et etableret samarbejde mellem forsvaret, den enkelte medarbejder og virksomhederne. Hvis du spørger mig, skal vi have et meget tættere samarbejde med virksomhederne. Vi skal lave en række gensidige forpligtende samarbejdsaftaler. Og så skal vi have det, jeg kalder en fleksibel arbejdsstyrke.«

InterForce er den del af forsvaret, der arbejder for at bygge bro mellem forsvaret og det civile arbejdsmarked, med fokus på Reservestyrken.
InterForce er den del af forsvaret, der arbejder for at bygge bro mellem forsvaret og det civile arbejdsmarked, med fokus på Reservestyrken.

Sammen om Danmarks sikkerhed

Som eksempel peger Susanne Lund på muligheder, hvor civile virksomheder og forsvaret i langt højere grad aftaler at deles om medarbejdere med specifikke kompetencer.

»Som det er nu, skal mange i reserven bruge deres fritid eller ferie, når de indkommanderes. Skal de det i fremtiden? Måske skal vi gennem dialog med virksomhederne se på en anden løsning og sige: Hvis I nu giver noget tid til en medarbejder, som vi har brug for kommer ind i perioder for at vedligeholde sine kompetencer. Hvad skal vi så give for, at det kan betale sig for jer?« siger Susanne Lund og tilføjer:

»Måske skulle vi give virksomhederne noget konkret til gengæld. Det kunne være en it-virksomhed, der har tre ansatte, som vi kan give en militær grunduddannelse. Derefter kan vi trække på dem i perioder. Som modydelse kan vi så give dem eller deres chefer en af Forsvarets leder- eller mellemlederuddannelser. Det er noget, mange virksomheder er villige til at betale store summer for. Mulighederne er mange. Men virksomhederne skal også være villige til at give noget til forsvaret, hvis vi skal have det hele til at hænge sammen.

“Det er en fælles opgave, vi skal løse sammen, og som i sidste ende handler om Danmarks sikkerhed.«

Den 1. oktober tiltræder oberstløjtnant Torben Egidiussen som ny chef for Center for Reservestyrken.