- By Birgitte Nielsen

DAMRC inviterede støttevirksomheder fra Region Midtjylland på virksomhedsbesøg

Foto DAMRC hjemmeside

DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) er et forsknings- og udviklingscenter for avancerede produktionsteknologier, der udvikler og omdanner den nyeste viden til praktiske løsninger i tæt samarbejde med universiteterne til gavn for danske industrivirksomheders globale konkurrenceevne.

Deltagerne fra InterForce Region Midtjylland fik mulighed for en rundvisning i virksomheden, med gennemgang af tre forskellige processer og samtidig muligheden for at stille spørgsmål til medarbejderne, som fremviste de avancerede produktionsteknologier.

Efter rundvisningen gav oberst Jens Lønborg, chef for Operationsafdelingen Forsvarskommandoens Operationsstab, en spændende orientering om Forsvarets evakuering af danskere fra Kabul.

I forbindelse med virksomhedsbesøget blev der også mulighed for, at oberst Peter Fausing overrakte InterForce-skjolde til nogle af de fremmødte støttevirksomheder.

Foto Birgitte Nielsen

Fra venstre CEO Klaus Bonde Ørskov, Mogens Kristensen, Marck Præstegaard, Søren S. Villumsen, Claus Lyngsø Sørensen, Jørgen Beier, Ole Højgaard og Niels Jensen.